Generalforsamling 17. maj 2018

Der var mødt 18 medlemmer op til Generalforsamlingen. Lene Priems barnebarn, 9-årige Alma indviede os i squishies. En æske var fyldt med skumgummifigurer formet som lagkager, iskager, jordbær, banan, som kunne trykkes helt flade uformelige og folde sig langsomt ud igen. De kunne bl.a. bruges til afstresning. Alma fortalte os at hun fik mange (70,- til 150,- kr.) forærende af sin farmor, og nogle var endda dygtigt selvfremstillet af hende selv.

Lenes barnebarn Alma.

Trine havde medbragt spændende nye kombinations-sæt, som var gode til at aktivere børn. Som supplement til generalforsamlingen var aftenens lopper udvidet.

Trine.

Generalforsamling:  Alan blev valgt til dirigent. Trine aflagde en kort beretning af den forgangne sæsons gode og inspirerende aftener. Det blev pointeret at møderne ofte forløb så godt, fordi så mange medlemmer var gode og inspirerende fortællere. Sæsonen var: Medlemmernes egen aften. Auktion. Julekrybber v. Kirsten Johannesen og Merete Grosham.  Julemøde.  Negerting v. Birthe Marie Christoffersen og Birte Hansen.  Nipsenåle v. Bodil Vejlund. Ting som betød noget for dig i din barndom.  Påskeæg, påskeharer og gækkebrev. Generalforsamling.

Regnskab: Trine forklarede årsregnskabet for perioden 1.05.17 – 30.04.18. Indtægter er faldet lidt, da medlemsantal var faldet og overskud fra auktion var blevet mindre end sidste år, hvor der var nogle flotte donationer, som gik til høje priser. Overskud for året, bl.a. fordi der ikke havde været eksterne foredragsholdere, blev på 1.105,-kr. Foreningens formue pr. 30.4.2017 er 23.600,-kr. Britta er revisor. – Ingen indkomne forslag.

Det blev kort diskuteret om kaffepenge på kr. 10 skulle undlades. Der var flertal for at beholde tilskuddet.

Der skulle findes en ny formand. To meldte sig, Anne Friis og Merete Grosham. Merete fik flest stemmer og er dermed den nye formand. Helle H. Rosted, næstformand, fortsætter. Trine Nylander, kasserer, fortsætter. Lene Priem Pedersen, redaktør (siden 1988) fortsætter. Vi er jo glade for vores spændende medlemsblad. Lene Darlie Petersen, suppleant, fortsætter. Linda Frost, suppleant revisor, fortsætter.

Eventuelt: – Auktioner: Der kom forslag om at stramme op på auktionerne. De gav kun lidt indtjening og aftenerne trak ofte ud i unødig længde. Måske kunne problemet løses ved at sælge emner til ikke over 500,-kr. Tage en hurtigere beslutning, ja eller nej til mindstepris (og ikke nogen faldbydning bagefter for nærmest at give ingenting for et emne). De fleste emner går ud og faktisk giver kun donationer en gevinst af betydning. Vigtigt er det også for et flydende forløb af aftenen, at sælger sætter et realistisk (dvs. lavt) beløb på deres emner. Enige om at Anne var en god auktionarius og at det altid var en aften medlemmerne ser frem til. Ulla havde et forslag om at man som ved loppemarkeder, hver kunne sælge fra sit bord.

Lene Priem opfordrede til at komme med gode emner for vinterens program. Kommende sæson blev kort ridset op: Egen aften. – Kinderæg (formanden for Kinderægforeningen: Ole Sørensen).  – Auktion. – Julemøde, snefigurer. – Biler (Oluf). – Käthe Kruse/Nora Wellings (Anne Friis). – Dåser. – Antikke miniaturer.

Aftenens traktement.

Der var købt ind til et virkelig forfriskende traktement meloner, jordbær og små muffins. Tak for en god sæson.

Tina

Snurretoppen – 12. April – Påskegemmer

Der var stor trængsel. kyllinger, æggebægre, påskeharer og æg i alle afskygninger var udstillet på bordene.

De obligatoriske papæg,, som kunne fyldes med slik, fandtes både fra de tidlige 1960ere med søde traditionelle tegninger af påskeharer og kyllinger men nye med motiver fra Jenny Nystrøm var meget attraktive. Der findes fint drejede gamle trææg, hvor æggene passer præcist ind i hinanden som ”babushka” dukker. Et andet æg viste sig at indeholde en nålepude, når toppen var taget af.

Søde kyllinger af presset vat var anbragt på bladformet grønt pap, med en kurv af en æggeskal over ”vingen” . I den Permanente kunne man købe Dansk Design påske blomsterpiger af træ og malede påskeæg. To hønseæg var beklædt med gæslinger. Yndige crepepapir figurer forestillede erantis-blomster.

Fra en rejse til Prag var der medbragt en morsom smukt malet æggeholder, hvor æggene kunne anbringes hængende, med en høne ovenover. Nogle kopierer den festlige skik fra Sverige med at anbringe æg og brogede fjer i forårsbuskene. En smukt malet babushka hare stammede også fra Prag.

En samler af æggebægre, havde medbragt søde porcelænsbægre fra omkring 1900 med kyllinger, harer, godt forarbejdet både form- og farvemæssigt. Nogle fra Tyskland eller Japan med ”Foreign” trykt på undersiden. Ligeledes var der chokoladeforme af metal.

En havde været heldig at få en samling smukke papæg i forbindelse med en auktion hos Bruun Rasmussen som var daterede. To hr. og fru æg havde gode disney-lignende ansigter med påklistrede hatte og næb var kreeret af en ungarsk kunstner i Berings blomsterforretning, Et særligt smukt antikt æg var fra Emma Schmidt, roser malet på sort baggrund.

En kyllinge- påske- dåse var fyldt med malede påskeæg, nogle meget detaljerede fra Prag og andre kraftigt farvede æg dyppet i bivoks. I Tyskland findes ”Kratzeier, hvor man efter at de var indfarvet med plantefarver kradsede smukke, gerne religiøse motiver på de udpustede æg, så de fine tegninger fremstod i hvidt.

En havde medbragt de kendte afholdte påskelam med tændstiksben og bånd i forskellige farver om halsen. Nyt var det, at de findes i lidt større udgaver.

Gækkebreve er stadig en hyggelig form for påskeskik, når man har med børn at gøre. De kan nemt klippe et brev til og skrive til bedsteforældre og sikre sig et stort påskeæg. En af medlemmerne havde klippet de smukkeste gækkebreve a la H.C Andersen. Det kræver en god saks og håndelag.

En stående lidt speciel kylling kunne bevæge sig ved optræk og en helt uimodståelig ælling kunne åbne næbbet sige nogle lyde og baske med de små vinger. Den var helt livagtig og havde en genial mekanisme, så den hverken behøvede nøgle eller batterier.

Dejligt at have en anledning til at se på påsketing, og sammen med Lenes gode kager og kaffe var det et vellykket møde.

Tina

SNURRETOPPEN: Barndommens Herligheder – 8. marts 2018-03-18

Der var mange gode indslag omkring ”Barndommens Herligheder” fra de 21 deltagerne. Det var tydeligt at høre, at påklædningsdukker havde været den helt store interesse for de fleste. Der var gået mange hyggelige timer med at tegne og farvelægge tøj til dukkerne. Den sidste mode fra Daells Varehus kunne også bruges.

Nogle af påklædningsdukkerne.

Mange havde været med på at samle hønseringe, både de runde og plastikhønseringene i former som bogstaver, høns, hjerter, i lange kæder. Flotte hinkestene fra Fyns Glasværk var blevet brugt flittigt..Glansbilleder havde glædet mange, der blev byttet og man foldede siderne i et hæfte og lagde glansbilleder ind i folden. Så bad man skolekammeraten vælge en side og vinde et glansbillede. Man var særlig heldig hvis man fik et med glimmer eller et ældre glansbillede med de yndige farvetryk til albummet.

Tina med nogle af sine smukke glansbilleder.

Et af indslagene var et gammelt syskrin fyldt med glansbilleder, en lille taske fået af en slægtning, en nisse strikket af mormor. En meget charmerende selvdigtet lille bog om katten Trille med forfatterens egne tegninger..

En bragte en stor samling yderst nostalgiske servietter med, samlet fra børnefødselsdage og fester, som mange må have været misundelig på. Daisy-dukker, en lille og anvendelig dukke stod for Mary Quant havde meget spændende tøj.

Mange havde holdt særligt meget af negerdukker. Babydukker, som Rosebud, med hjemmestrikket sødt babytøj, havde lige passet ind i en lille rød kuffert. En lille plastik-Babushka var et klenodie. Det første tog, Kaj Bojesens trætog beholder man bare, det skal aldrig gives væk.

Olaf med sit første tog.

Et heldigt fund var en meget skøn Jumeau Dukke i St. Kgs. Gade for 50 kr. 1964. En dyr dukke, når man tænker på, at man kun tjente 2,50kr. pr. time hos ”Studenternes Babysitning”. Et helt tableau med små påskelam var charmerende. En nødvendig ting var Teenager bogen med Christels tegninger og mange værdsatte kære venindebøger eller poesibøger.

Anne med sin skønne Jumeau dukke.

Boghandlerne var ”skattehuler” både med yndlingsbøger ,”Lille Sorte Sambo”, ”En tur til Norge” var der flere, der kendte, Tarzan bøger m.m.. Desuden lå der stakke af ark med påklædningsdukker eller ark med biler, tog eller cowboys og indianere. Nogle boghandlere havde også et udvalg af Lineolfigurer.

Der var mange der måtte finde sig i at legetøjet blev givet videre til fætre og kusiner eller naboens datter. Forældre mente at man ikke skulle forkæles og legetøjet blev rask væk foræret videre. Man skulle ofte selv spare sammen til den højtønskede glasdukke eller bamse, man ikke kunne gå forbi. – 40kr. var dengang mange penge.

Dukkehuse var enhver piges drøm. Alene køkkenet  med Techno kunne få en vinter til at flyve af sted. De små dukkestuedukker befolkede huset og man sender taknemmelige tanker til familiens ferme hænder, som producerede det fantastiske dukketøj til store og små dukker.

Påske lækkerier til kaffen.

Der var taget forskud på Påsken med marcipan- og nougatpåskeæg. Som altid var der købt ind, så der ikke manglede noget.

Tina 2018

SNURRETOPPEN – Nipsenåle 8. Februar v. Bodil Vejlund

Bodils flotte, farvestrålende nipsenålepuder fyldte flyglet og de 30 fremmødte medlemmer havde taget spændende nålepuder med. Bodil har samlet nipsenåle siden 1995.

Puderne var de rene kunstværker, hovedsagelig gamle nåle, ordnet efter farve, størrelser, figurer eller runde kugler som buketter. Der findes ”haver”, glaskugle med broget glas i bunden, ”bobler” kugle med luftbobler, ”knuder” 2farvet tråd snoet som et garnnøgle, ”frugter”, ”svampe”, ”overflødighedshorn” alle slags fugle og dyr, egern, mus, hunde, ”lappedyr” elefant sat sammen af lapper, ”lustrefarvede nåle”, ”djævle”. Bodil havde 2 gamle ”æg” med i de sødeste farver. Desuden findes Disney-figurerne og andre plastikfigurer fra 50-erne. De er jo utrolig dekorative, om de pynter en fløjlspude, en halvdukkes kjole, en kurv, en sølvsko, en hund med pude på ryggen eller en holder som kunne skrues fast på en bordplade.

Der er ikke skrevet meget om nipsenåle, f.eks. i opslagsværker kan man kun finde få linjer. Der er udgivet 2 gode små bøger om nålene. ”Nipsenåle” af Lisbeth og Ole Braat og en bog af Anny Green, begge med gode fotos.

Danmark er det eneste land. hvor man kender til nipsenåle. Det startede med sadelmagernåle. Hver svend fik et antal nåle (ca. 100) i hver sin farve som skulle holde hans læretid ud. Disse nåle førte til videreudvikling af nipsenåle, hvor de i gamle dage blev fremstillet som restprodukt fra glasfremstillingen i Böhmen, og eksporteret til Danmark. Man nipsede (knipsede) med de simple nåle og vinderen vandt en af de flottere nåle med figurer. På Ehlers Museum i Haderslev findes Danmarks største samling af nipsenåle, der er mindst 100 puder, som dekorativt er udstillet i et gammelt egetræsskab.

Puderne var tidligere hovedsageligt fyldt med sand, ofte stof i 2 lag. Det sleb nålen og holdt den glat. Desuden hestehår. Nu fyldes ofte med bamsefyld.

”Glaskælderen”, ejet af Jørgen Behrend ved Vandkunsten i Kbh., fra 1969-2001 blev en yndet forretning for køb af glasnåle. Han solgte også til Tivoli med motiver fra haven . Man kan stadig finde nåle på loppemarkeder og antikforretninger, og så er der netsalg. Mange nye nåle er større end de gamle, men nogle er meget kønne.

Tak til Bodil for at gøre os klogere på nipsenåle og frem for alt vise os sin meget inspirerende og enestående samling, som tilmed slet ikke så nemme at fragte, da de er meget spinkle.

Bodil fortæller.

Helle havde købt boller, hertil ost og syltetøj. Det gjorde stort lykke, tak til for altid dejlige ”kager” også tak til Lene Darlie, som bare er et jern i køkkenet.

Tina

SNURRETOPPEN ”Negerting”. 11. Januar 2018

Det var et specielt emne og mange medlemmer var nysgerrige efter at finde ud af hvad emnet drejede sig om. Det viste sig at Birte Marie og Birte og havde spændende ting at fortælle om negerverdenen, og bordet var fyldt med de sødeste og sjoveste negerfigurer i alle afskygninger. Lige fra negerdukker i flere størrelser. Saltbøsser, nålepude hvor kurven, der blev båret på hovedet, var dekoreret med nipsenåle som frugtkurv. Små Kling negere, festlige kagefigurer. En neger-Kew Pie dukke. Et helt orkester. En neger-julemand. Gulliwog kludedukken. Birte Marie kommenterede de mange fantastiske ting medlemmerne havde medbragt som stod på reolerne. Som lille så man aldrig en neger på Frederiksberg. Der er mange børnesange med omtale af negerbørn, ”Elefantens Vuggevise”, ”I niggerland bananen gror”, hvor ordvalget siden er blevet ændret. Desuden bøger som vi kender, ”Lille sorte Sambo”, ”Sambo og Tvillingerne”, ”Rasmus Struds” af Clevin samt tegneserier, Tin Tin og andre muntre hæfter. Ikke mindst påklædningsdukken Sorte Marie, samt sprællemænd.

Birte-Marie og Birte

Det var almindeligt at de farvede dukker var produceret over samme form som de hvide dukker, (Rosebud, nogle med kruset hår) men af de mindre porcelænsdukker og figurer var der også mange med negroide træk. Allerede modedukker (1875) kunne være farvede.

Skulle man nu være politisk korrekt og ikke bruge ordet ”neger”? Vi blev helt enige om at vores genstandes oprindelse mestendels var fra omkring 1900 til 1970, så vi holder fast i ordet Neger. Men andre steder, f.eks i Sverige fjernedes ordet 2003. Pippi Langstrømpes far var ikke Negerkonge fra 2015. Et Museum flyttede alle genstande (f.eks. negersparebøsse) ind i et separat rum. I Holland fjernede man ordet fra forklaringerne til gamle malerier med negere.

Et udvalg af alle negerdukkerne.

Birte fortalte at hun havde fået mange af de søde negerfigurer af sin far, som rejste meget. I Danmark var de ikke helt så nemme at få fat på. Specielt var de blevet produceret i lande som Holland, Belgien og Frankrig og England der havde mange kolonier. Mange hvide børn havde en sort ”Nanny”. Den mest kendte danske neger var nok Victor Cornelins der som barn (7år 1905) ankom til Danmark i et skoleprojekt fra de Vestindiske Øer blev udstillet i TIVOLI, men som voksen fik sit virke som en meget afholdt musiklærer og viceskoleinspektør i Nakskov.

Dåser.

Værre var det med reklamer for Pears sæbe, der kunne vaske et lille negerbarn hvidt, som Liva havde fundet frem. Dove creme der gør hvidere. Desværre stadig et ønske for mange.

 Olav kunne fremvise en skøn glad dansende neger der slog på tromme, tegnet af Per, som nu prydede en restaurant. Ulla Havde et billedhæfte om ”Den lille Nisse Rejste”, hvor alle folkeslag var afbilledet efter typer. Desuden havde flere medbragt ældre kaffedåser med negerprofiler.

Anne havde en række charmerende og dygtigt udførte dukker i brun tæt velour, fremstillet af den kendte engelske fabrikant Norah Wellings. (f. 1893-1975). Det var alle mulige etniske dukker med meget detaljerede ansigter og meget smukt forarbejdet tøj. Nogle kunne minde som Lensi-Dukkerne men Norah Wellings havde glasøjne, hvilket var en vanskelig kunst. Hendes fabrik fik anerkendelse for at være den fabrik med de bedste forhold i England. Lene havde medbragt flotte farvede Barbie-dukker, desuden en farvet Dams Trold.

Vi takker foredragsholderne for det omhyggelige og inspirerende foredrag. Og Helle for de dejlige kager

Tina

 

Snurretoppens Julemøde den 13. december 2017

Julen stod for døren, og det kunne man godt se på medlemmernes mange julegrise som pyntede på reolen. Bordene var pyntet med lys og gran og et flot fad med lækkerier. Fra køkkenet blev æbleskiver varmet og serveret med te og kaffe. De uindpakkede gaver lå på flyglet under adventskransen til senere fordeling over bankospillet.

Julepyntede borde.

Helle bød velkommen og fortalte om aftenens program. Der var stillet de grimmeste og de sødeste julegrise op på reolen og valget faldt enigt på en violinspillende Schuko-gris, meget køn og velholdt. Valget af den grimmeste blev en uformelig sjov keramikgris. Der var mange spændende udgaver imellem, bl.a. en lyserød gris klippet ud i papir med en rød sløjfe om bugen. En strikket gris i en stol, og en skinnende gris til at hænge på juletræet, porcelænsgrise og mange flere.

Vinderne af konkurrencen.

Det var tid til en julesang og derefter blev der fra Iørn Piøs ”Den Gamle Jul” fortalt en beretning om hvordan en gårdejersøn fra 1845 havde oplevet årets store dag: Slagtningen af julegrisen, hvor hele gården var på den anden ende og hvor der endelig kom variation i maden, hvor man til dagligt kun spiste grød.

Derefter blev der købt lodsedler. Der blev ved udtrækningen leet meget over at gevinstlodderne oftest samlede sig om enkelte borde, som blev vindere af langt de fleste lodder. Trine havde fundet 15 spændende gevinster. Der var flere fine julebøger iblandt, sparebøsser m.m..

Der var spænding om bankospillet. Det gjaldt jo om at komme først til bordet og kunne vælge en medbragt gave fra flyglet. Anne læste numrene op med klar stemme. En af de første bankovindere valgte favoritgaven, et sødt Luciaoptog, derefter gik det tjept med at proklamere banko.

Bankogevinster.

Efter endnu en julesang var det slut på aftenen og vi tog hjem, alle glade og med mere julestemning og en ”GOD JUL”.

Tina Baunsgaard

Julekrybber 9. november 2017

Vi havde en fin aften trods den triste baggrund at Per ikke mere var blandt os. Julekrybberne var egentlig et meget passende emne, netop til denne aften.

Lene fortalte om Per, bl.a. at hans bog om Legetøj bliver udgivet og at den er helt klar til udgivelse. Han vil blive savnet meget.

Merete Grosham og Kirsten Johansen havde taget deres julekrybber med. Merete lagde ud med at fortælle om sine søde og hyggelige julekrybber. De var stillet op på flyglet og så dekorative ud i søde farver og palmer ved hytterne. Inspirationen til krybberne var opstået hos en tante i familien.

Merete Grosham.
Kirsten Johansen.

De fleste var købt i Dahls Varehus, fremstillet i Hongkong, og lavet af plastik. Æskerne var udstyret med de sødeste tegninger fra julen, engle, De hellige 3konger og klokker. Merete havde været på Det Kgl. Bibliotek og researchet i Dahls Varehus kataloger tilbage til 1989. Priserne dengang viste, at de ikke var så dyre, fra 50kr til 85kr.

Britta læste højt af Meretes print fra biblioteket om Julekrybbernes historie.

Man kender til krybbespil tilbage til 800-tallet, men de er formentlig indgået i julefejringerne fra engang i 600-tallet. Jesuitterne fejrede jesusbarnets fødsel. Krybespillene blev gjort populære af Frans af Assisi, som i 1223 skabte en julekrybbe i en grotte i den italienske by Greccio.

Historien om Frans af Assisis krybbespil vandt udbredelse i hele Europa, hvor krybbespillet blev en populær skik. Traditionen forsvandt i de lande, hvor reformationen i 1500-tallet havde gjort sit indtog, heriblandt Danmark.

Først i begyndelsen af 1900-tallet er krybbespillet vent tilbage og er nu blevet en fast del af vores juletraditioner.

Der var en overgang menneskestore figurer af julekrybben i Tivoli. Ellers er der museer og kirker, især i Italien (Museo de Precepio i Rom), men også andre lande, som udstiller julekrybber. Bl.a. overfor slottet i Prag og i München.

Kirsten viste os sine julekrybber af pap i de skønneste tegninger. En folde ud frise fra Sverige. Nogle kunne have en stjerne der kan bevæge sig over himlen og de ret store papjulekrybber så spændende ud med en lampe bag stjernerne.

Desuden havde Lene et lille sølv krybbesæt fra Malta. Lizzie fortalte om sin families krybbe med ret store kønne figurer, som var smuglet med ud af Østtyskland, som noget af det kæreste eje.

Det var et på forskud julemøde, emnet var meget spændende.

Tina Baunsgård