Anne Friis holder et nyt foredrag. Denne gang handler det om, hvad enhver dukke naturligvis skal have med i sin kuffert, når den skal ud at rejse.

Efter en forhåbentlig fin sommer, glæder vi os i bestyrelsen, til vi igen kan mødes i Helleruplund Menighedshus.
Vi bryder ikke vores tradition med at starte med medlemmernes egen aften
Alle historie, gode, sjove og alvorlige er velkomne.
Ferieminder med små souvenirs, er noget vi ikke har hørt om før, så vi håber at se mange mærkelige genstande.

Torsdag d. 08-09-2022. Medlemmernes egen aften
Torsdag d. 13-10-2022. Anne om dukkens rejsekuffert
Torsdag d. 10-11-2022. Auktion
Torsdag d. 08-12-2022. Julemøde med julebøger
Torsdag d. 12-01-2023 . Skibe (flaskeskibe – skibe af træ mm)
Torsdag d. 09-02-2023. Bjørn Nylander om Hansa legetøj
Torsdag d. 09-03-2023. Kirsten Lindberg
Torsdag d. 13-04-2023. Åbent
Torsdag d. 11-05-2023. Generalforsamling
Indkaldelse til generalforsamling
Dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Regnskab
Indkomne forslag
Valg
Eventuelt
Bestyrelsen + revisor og revisorsup. består af følgende:
Merete Grosham Formand (ikke på valg)
Trine Nylander Kasserer (på valg)
Tina Baunsgaard Sekretær (ikke på valg)
Lene Priem Pedersen: Redaktør (på valg)
Anne Friis: Bestyrelsessmed. (ikke på valg)
Lene Byfogde Webmaster (ikke på valg)
Lene Darlie Pedersen Suppleant (på valg)
Britta Kristiansen: Revisor (ikke på valg)
Allan Jaris: Revisorsup. (på valg)
Mød op til generalforsamlingen og giv jeres mening til kende, om stort og småt. Det er også her I kan komme med gode forslag til emner m.m.
Olaf opfordreros alle til at fortælle om vores elskede legetøjsbutik i vores barndom. Vi har alle som børn stået i en legetøjsbutik og ønsket at eje alt, hvad der var i butikken.

Min butik lå på Frederikssundsvej i Brønshøj, den hed Lisko. Den lå i en kælder lige overfor Astrupvej. Da jeg var 8 år måtte jeg vælge en ”glasdukke” den hed Hanne. Men jeg måtte først få den til Jul.
Jeg har prøvet at Google Lisko, man uden resultat.
Men her er et billede fra 1900. Jeg forestiller mig al det dejlige legetøj, der er bag vinduet.
Lene Priem

Så er det Jul,
Så er det snart Jul og alle har travlt – og desværre har corona også gang i sagerne – Men det vil vi ikke lade os gå på af. Vi vil have Jul og derfor glæder vi os til at se Jer til Julearrangementet, hvor der ikke vil blive sparet på godter, spil, kåring af sødeste kravlenisser (dreng/pige) samt beretning om engle – hvad mere kan vi finde på? Jo – vi kan alle finde en spændende gave til gevinst til julebanko.
Lad det blive super gevinster denne gang. Vi vil glæde os til at se Jer spurte op til flygelet for at hente den bedste gave. Rigtig god spilleglæde.
Vi glæder os til at se Jer i Jule-hopla.
Auktionen foregår helt som vi plejer med en enkelt undtagelse!
AUKTIONEN
Bestyrelsen håber, at mange møder op til vores hyggelige auktion.
Husk at invitere alle, med interesse for legetøj, med til auktionen
Jo flere deltagere des flere penge tjenerforeningen.
Entré for alle er 25 kr.
Eftersyn: 18.00 til 19.00
STED: Helleruplund Menighedshus.
Indskrivning: 18.00 til 19.00
Nedenstående er fra bladet i 2020, men stadig aktuelt.
Dette er dagen hvor det er vigtigt: både få en hyggelig og interessant aften og få penge i klubkassen til vores udgifter.
Mange ser frem til auktionen og har en hyggelig aften og håber også på gode auktionskøb og hyggesludder. Sådan skal det være.
I år kommer bestyrelsen med en nyhed og en henstilling til de sælgende medlemmer.
Nyheden først:
Vi sætter nu en nedre grænse på minimumsprisen du som sælger kan sætte på dine ting. Grænsen bliver 50 kr.
Det betyder at du ikke kan sætte en mindstepris på 0-49 kr. Auktionsnumre uden mindstepriser vil blive solgt til budprisen men auktionarius har lov til at sætte et startbud.
Det gør vi fordi vi gerne vil have lidt mere budkrig i gang, så auktionen bliver lidt sjovere. Vi er selvfølgelig klar over at nogen sælgere ikke vil være begejstrede, men vi tror og håber på at beløbet trods alt er ret ubetydeligt. Alle har lov til kun at medbringe ting hvor værdien er så høj, at man kan sætte minimumspriser på 50 kr og op.
Alle effekter kan naturligvis sælges for højeste bud. Skriv hb på listen
Her kommer bestyrelsens henstilling:
Vi opfordrer alle medlemmer til at overveje godt og grundigt hvad de medbringer til auktionen og især hvilke mindstepriser de sætter. Er det en realistisk pris? Alle ved at priserne på f.eks. dukker er faldet, så hvis man ikke er indstillet på at sælge til nutidspriser – så lad være med at tage tingene med. Vores auktion bliver mere interessant hvis køberne slår til, sælgerne får solgt og klubkassen også bliver fyldt.
Tænk også lige på om de store ting nu også er så salgbare – det er ret trist at skulle bære dem hjem igen og ellers husk at lysten til at købe kan pirres, hvis din mindstepris ikke er for høj. Så frist medlemmerne med velovervejede mindstepriser og lad os så få en dejlig aften.
Hilsen Trine

Hvert medlem må max. medbringe 5 effekter.
Husk at auktionen er en del af det økonomiske grundlag for klubben.
Kirsten Lindberg holder foredrag om Småbøger.
Vi glæder os meget til igen at få besøg af Kirsten Lindberg. Det er altid utroligt inspirerende at høre hende holde foredrag
Snurretoppen har flere gange haft stor glæde af Kirsten og hendes store viden om bl.a: vifter, broderier, tasker og syartikler. Denne gang vil hun fortælle on småbøger. Hun har sendt denne beskrivelse til bladet:
SMÅBØGER
Min fortælling er om småbøger – ikke små bøger. Det bliver en blandet affære, for småbøgerne repræsenterer meget forskelligartet.
De hidtidige gange, jeg har berettet for Jer og vist frem, har det været med udgangspunkt i mine systematiske samlinger. Denne gang bliver det med pluk fra flere forskellige grupper. Langt hovedparten er bøger fra 1800-tallet med enkelte undtagelser.
Indholdsmæssigt er der for eksempel skitsebøger, udført af arkitekter og kunstnere, men også af mindre professionelle, som så til gengæld har lagt mere vægt på bogens ydre, mens de professionelle tegnere har fokuseret på skitserne.
Der er små kalenderbøger fra England og Sverige, hvor man kunne udskifte indholdet hvert år eller have en evighedsalmanak. De rummer særegne optagelser, hvilket også gælder for de mange små notesbøger, som var så benyttede gennem hele det 19. århundrede, men kun sjældent som huskesedler. I stedet blev der her ofte noteret mindeværdige tildragelser, eller de blev bare gemt som minde om den skattede giver.
Småbøger er også souvenirs. Nogle er med små fotografier og vidner om, hvad der var tidens stolthed. De har kildemæssig værdi i forståelse af denne eller hin lokalitet.
Der er poesibøger og deres forgængere stambøger. Her har følelserne fået frit løb, og de er både rørende og fortællende om en romantiserende tid.Fra Illustreret Familie-Journal, engang i 1920erne.
Tidens schlagere fandt somme lyst til at notere i småbøger. De er også et studie værd for dem, der er fascinerede af sangskatten af mere eller mindre lødig karakter.
Også religiøse bøger er heriblandt. Kærlige henstillinger fra en moder til hendes konfirmationsmodne datter eller formanende tekster hentet i Biblen og misbrugt i undertrykkelsens øjemed.
Der er også småbøger, som slet ikke er bøger, men æsker uforventligt indhold. Det er kort sagt en broget verden, der udfolder sig i småbøgernes parade. Nogle af bøgerne er fornemme i det ydre for eksempelvis med perlebroderede bind, andre er i skind med guldtryk, en del er i sølv, og nogle er ganske prunkløse optegningsbøger med et forbavsende indhold.
I vil sikkert have set nogle af dem i andre sammenhænge, men her forsøges at spinde en tråd over deres berettigelse som et sted for tanker, ønsker, betroelser og praktiske formål.
Kirsten
Der skrives brev
