Kategori: Afholdte arrangementer

Olaf bød velkommen, Lene fortalte om Irmas historie. Irma supermarkedskæde blev grundlagt allerede 1886 og kæden er Danmarks ældste og Europas næstældste. Den sidste Irma butik står til lukning 2024. Irma bestod 2022 af 68 butikker, men er nu udfaset med 365 og Brugsen. Irma har hjemsted på Sjælland, forsøgte dog med få butikker i Jylland, som lukkede 2013.
Firmaet blev stiftet af Karen Marie Schepler og overtaget af sønnen Carl Schepler 1898 som en æggeforretning på Ravnsborggade under Mælkeforsyningen Ravnsborg. I 1900åbnedes forretninger i Hamborg, Kiel og Flensborg der senere lukkede igen.
Bomærket Irmapigen skabtes af arkitekt Sophus Greiffenberg som brugte datteren Else som model. Både Irmapigen og Irmanavnet kom til verden 1907. Navnet blev opfundet af Greiffenberg og skyldtes det samarbejde, som Schepler havde med en margarinefabrik i Slagelse. Johannes Rasmussens Margarinefabrik. Deraf JRMA – senere ændredes det til det mere mundrette IRMA.
Kæden har på mange punkter været en pionér i dansk detailhandel. Bl.a. var det den første kæde der udsendte tilbudsaviser, ligesom kæden de senere år har haft en markant satsning på økologiske varer. Altid kvalitet.
Irma-Pigen blev registreret som varemærke 1943 og er senere omtegnet 1975 og 1978 af arkitekt Bent Mackeprang og grafiker Erik Ellegaard Frederiksen. Således er hun ikke længere et barn men en ung kvinde. Et andet af Irmas varemærker er neon-reklamen Irmahønen i Kbh. i nærheden af Dr. Louises Bro, der blev sat op 1953.
Børge Olsen, underdirektør, satte gang i ”Cirkelbutikkerne” med første selvbetjenings butik 1950 i Nykøbing Sjælland. B. Olsen blev 1951 kædens administrerende direktør til 1979. Vin og kaffe fra Irma blev gode mærker. Nyskabelse var plastposer med kunstmotiver og kunstdåser. Næste år kommer bog om Irmas historie. – Mange vil savne Irmas gode varer og gode betjening. Der blev demonstreret mod lukningerne og på Frederiksberg er der lagt en flisemosaik af Irmapigen.
Irma solgte også legetøj i 70-erne, Lenes datter kom til at holde af en meget flot stor hvid abe, ”Zita” som på datter Maries insisteren kom med på sommerferietur i bil til Frankrig. Der blev solgt mange kønne dåser i mange faconer, samlefigurer i plastik (elefant, bold, hund, flyvemaskine m.v.) fra kaffeposer. Fra Kay Bojesen kunne man købe en fin bil med personer. Desuden mao-sko i dukkestørrelse. En meget spændende firkantet dåse, som på hver side samt på låget havde forskellige tegninger af Irmapigen som lille fra 1930erne.

Trine havde en fin lille robot og havde et skønt udklipsark med en dekorativ, hyggelig Irmabutik med Irmapigen som kunde. En køn kiksedåse med græsk motiv var fundet helt i Ribe. Kunstdåserne er samlerobjekter som er signeret og forsynet med årstal. Herman Stilling, 1982, Maggi Baaring, 1978, Per Arnoldi den første fra 1970. Lene Z. havde sko med kunsttryk fra 2022, en dåse som sparebøsse med et vers. Ole havde en køn Irmapige-dukke(statue) fra Bing og Grøndahl som var kaldt Åse, som blev lavet i anledning af 100års jubilæum. Desuden en sød Irma dukke.
Anne Friis havde en 40x25cm gammel stor dåse med også med spændende tegninger af Irmapigen som lille. Et fint ark påklædingsdukker var købt i Irma 1977, hvor der stod ”Tryk fra Irma”. Lenes mor havde købt en varevogn med Irma trykt på siderne for 9,95kr. Sikkert fra 1970erne. Lene havde desuden den søde blå dåse med påskeliljerne og tegning af Irmapigen på låget. Den findes i 2 størrelser. Nina havde i Jylland købt en praktisk mao-heldragt i Irma.

Lene D. havde de nyeste Mikkeler Øl-dåser med spændende motiver. En fin porcelænsramme (kgl. Porcelæn) med Irmapigen broderet i centrum under glas fra 1978. En pakke mellemlags-papir til madpakken mindede os pludselig om vores skoletid. En anden porcelænsdåse fra Bing og Grøndahl havde Irmapigen som pynt langs lågets kant. Bodil havde fire kortspil med som var forsynet med fine børnetegninger fra 1970erne.
Dejligt at så mange havde medbragt genstande og historier fra Irmas storhedstid, som gav en spændende aften.
Tina

Trine bød velkommen til de 14 fremmødte medlemmer. Kaffen var brygget og vi var klar til at høre om sommerens fund. Heldigvis var der mange der havde besøgt loppemarkeder eller købt emner fra auktioner. Anne havde været på Hørsholm Auktionshus og købt et lot på 15 skønne dukker. Efter at have fået lov til at undersøge lottet med særlig interesse for en bestemt drenge-chinadukke med beige porcelænsstøvler, slog Anne til. Som hendes nye dukker stod på bordet, de fleste klædt i Amagerdragter, kunne de have stået i en montre på et museum. To var Armand Marseille, Kjolerne var meget detaillerede med plisserede nederdele i smukt stof, ærmer i mønstret stof der matchede de interessante kysers stof.  Desuden en lille Kling nr. 137, med klokken aftegnet. En anden lille dukke havde en ledkrop syet i voksdug. En karakter-drengedukke Alt, Beck & Gotschalck Nr. 1070, ca. 50 cm, var ikke til at stå for. Desuden havde Anne fundet en dekorativ montre med det lille skib i høj sø, passende til et dukkehus. Bodil havde købt en 30cm yndig dukke Alt Beck & Gotschalck damedukke ca. 1875 med et yndigt ansigt, lukket mund og fine porcelænsarme. Absolut bevaringsværdig Lene Byfoged havde to glade fajancegrise ca. 10cm, en med firkantet hul i ryggen, den anden med tre større og mange små huller. Er der nogen som ved hvad de har været brugt til, hører Snurretoppen gerne fra jer. I Odense havde Lene fundet en smuk fransk (Napoleontiden) 1850 beholder på ben med glaslåg til et lommeur, samt en china-dukke med fint ansigt og frisure, som man ikke kunne komme udenom. Gerhardt havde 4 spændende vægrelieffer med køkkener, skåret ud i træ fra Sydtyskland/Østrig.  De er dekorative med de mange bittesmå bemalede køkkentilbehør-genstande anbragt på reoler, vindueskarme og borde. Torben havde to Toby krus. Man kunne tydeligt se af de naturlige farver, at de var af god ældre årgang.  Nina havde været på loppetorve i Nordsjælland. Et par asiatiske teaterdukker fra 60erne. Bl.a. en DAM Things (Gjøl-trolde) mus med tyk pels, som er en et eftertragtet og dyrt samlerobjekt. I Helsinge en interessant slidt tyrkis hinkesten. Trine havde på Møn fundet et smukt rundt træskrin samt et ældre målebånd (15m) meget tiltalende med patineret læder og messinghåndtag til at rulle målebåndet tilbage. På sit lokale loppetorv en lille dukke, et godt fund til en af Trines forretninger. Sjovt at sælgersken på Møn blev genkendt af Trine som sælger på det lokale loppetorv. I Genbrugsforretning havde Lene Priem fundet en stor Kay Bojesen bog (1886-1956). Den blev solgt for 80 kr. I samme forretning stod de to søde figurer til aftenens senere udlodning. Bojesen figurer er samlerobjekter. Fra en stor samler havde Lenes datter fået en Bojsesen-abe forærende.   Ulla havde medbragt en lille (10cm) blå 30-er trædukkevogn, som udstrålede godt design. Lige til en Schuco-bamse. Desuden en 3×4 cm kær trææske med bittesmå byggeklodser, som var meget almindeligt legetøj omkring 1880. Ole havde en lille, men meget køn Grønlænder figur, med omhyggelig detaljeret pyntesyet dragt i fine farver. Inden aftenen var slut, blev der uddelt lodder til de fine gevinster, som Trine og Lene P. havde sørget for i løbet af sommeren. Heldigvis samler vi stadig, men er meget bevidste om særlige fine og sjældne genstande. Tina

I år fylder Disneykoncernen 100 år. Det måtte være et godt emne for Snurretoppen. Olaf påtog sig at researche i emnet og vi fik et interessant foredrag. Disney er et så omfattende univers, at man kunne bruge flere aftener på det. Men vi fik de vigtigste holdepunkter. Disney figurerne har fulgt os hele livet lige fra disney-filmene i Juleshow i Metropol, og Anders And Bladet, som i starten udkom en gang om måneden, senere hver uge. Desværre er TV standset med de ugentlige Disneyfilm. Disney startede med de to brødre Roy og Walt Disney. Roy (1893-1971) var en dygtig forretnings-fører og Walt var den kreative. (f. 1901 – 1966). Han giftede sig med Lillian, som også var et tegne-geni. Vi tror alle at Mickey Mouse var den første tegneseriefigur, 1928, men det viser sig at skurken Sorte Per opstod 2 år før i 1926. De korte film på 7-8min blev meget populære og firmaet ansatte efterhånden flere tegnere. 1934 opstod Anders And. Hans første optræden var i kortfilmen ”Den Kloge lille Høne”. Han er i modsætning til Mickey Mouse fyldt med fejl, afviser realiteter, ændrer hurtigt humør og er ofte en fiasko. I Norden er han den mest populære Disney figur. ”Alles And”. Walt havde en drøm om at lave en film på almindelig filmlængde. Alle frarådede det, men Snehvide med de 7 små Dværge (1937), viste sig at blive en kæmpe succes. Derefter kom Pinoccio 1940 og Fantasia 1940, en tegnefilm baseret på favorit musikstykker, Bambi 1942 og Dumbo 1941. I krigsårene havde filmindustrien ikke mange chancer, Disneystudiet var tæt på konkurs, men efter krigen blev Alice i Eventyrland 1951, Peter Pan 1953 og Mary Poppins 1964 store successer. Det var slut med de korte film 1955. Nu kom Anders And bladet med tegneserier på banen. Karl Barks (f. 1901-2000) var en fantastisk tegner og idemager til Anders And Historier og gik over til firmaet Western Publishing 1942. Anders And bladene solgte godt og W.P. betalte licens til Disneykoncernen. Barks skabte nye figurer til Andebyen. Bjørnebanden, Fætter Højben, Grønspætterne med Rip Rap og Rup og Onkel Joakim. Fælles for Hergé (Tin, Tin) og Barks fortællinger om Anders Ands længere eventyr i andre verdensdele, havde de fået fra rejseberetninger og postkort, selv havde de aldrig rejst i udlandet. På et tidspunkt var Barks dog Europa rundt og blev hyldet i storbyerne, bl.a. i Kbh. hvor han var 3 dage. Den første Anders And blad udkom 1949. Barks tegnede også længere historier (Ekstranumre), bl.a. den kendte ”Anders And og Den Gyldne Hjelm” 1952. Den blev så kendt at den er i Den Danske Kulturkanon.   Filmskaberen af korte film var Jack Hannah. 1944 – 1994. Han var med til at skabe Anders Ands personlighed i kortfilmene. – Det første Disneyland opstod i Anaheim, Californien 1955.   Første Anders And Blad udkom 1949 i 87.000 eksemplarer. 1959 var det ugentlige Anders And blad oppe i et oplag på 200.000 blade. Fra 1957 kunne man få gavehefter til ferierne.   Figurerne opstod følgende år: Sorte Per 1925, Mickey Mouse 1928, Desuden opstod Nora Malkeko, Klara Kluk, Fedtmule 1932, Pluto 1930, Anders And 1934, Chip og Chap 1943. Senere kom Stygge Ulv 1933, Rip, Rap og Rup 1937. Fætter Højben 1948, Hexia de Trick 1962. Andeby hedder på engelsk Duckburg. Af bøger findes der bl.a. en af Kirsten Drotner og Stegelmand om Disney i DK. Mange af de 20 fremmødte medlemmer havde taget Disney genstande med. Et bredt udvalg i alle størrelser plastik figurer, foldeud-invitationskort, bøger bl.a. i miniformat fra 1950 og Mickey som tryllekunstner eller bøger med fritidsforslag , strikkepinde og nipsenåle fra 1950erne, påklædningsdukker (Snehvide md de 7 dværge), skønne puslespil fra 1958, Dumpo formet som vandpistol og æggebægre. De muntre figurer har haft stor betydning for os og viser sig heldigvis at være udødelige. Og hvem sniger sig ikke til at læse Anders And med de morsomme historier sammen med børnebørnene. Tak for indsigtsfuldt og godt foredrag. Tina

Kirsten havde medbragt flotte halvdukker i porcelæn og bisquit i størrelsen fra 3cm til 15cm. Kirsten kan lide samlinger, og ved et tilfælde var hun begyndt at samle på halvdukker. De fleste er købt i Danmark men også i Sverige. En bog om emnet er snart på trapperne.
Halvdukker har været på mode siden 1908 og blev produceret i Tyskland og Frankrig op til 2. Verdenskrig. De findes i porcelæn og bisquit i meget forskellig kvalitet. Man havde simpelthen skåret underdelen fra modedukker og nu blev de brugt til at pynte utallige genstande som udgjorde nederdelen. I foden var der som regel 4 huller, eller en vulst. Dukken fik så en flot nederdel ved at blive syet fast på toppen af tehætter, nålepuder, på låget af æsker, på kager, ægge varmere, bordkost m.v. Nogle som beholdere til pudder med spejl, og nogle som syæske, med plads til synåle og fingerbøl og målebånd under skørtet. Nogle Dressel og Kister havde en meget smal talje, de var gode til at snøre en omfangsrig nederdel omkring.

Det var noget nyt med de yndefulde halvdukker, i starten formet efter 1700 tallets rokokkodamer i porcelæn, som regel med fin frisure, gavmild halsudskæring og i hænderne en vifte eller rose. Efter 1. Verdenskrig blev det de smarte 20-piger og biedermeier der blev populære.
De kendteste mærker er Dressel & Kister og Goebel. Mange bisquitdukker havde paryk af hår. Nogle havde bevægelige arme. Guldbemaling gjorde dukkerne dyrere, da det krævede en ekstra brænding. Efter 1. Verdenskrig blev det mere tuttenuttede populært, hollandske piger med kyse, søde børn og især 20piger. På de fineste eksemplarer stod firmanavnet på skulderdelen, ellers fik de blot et 4-5 cifret tal. Det blev populært selv at sy nederdele til dem. Nogle havde løse ben som blev syet fast på skørterne.

En kendt figur blev Pirette, Pjerrots kvindelige sidestykke. Ofte blev et maleri, f.eks. af Vermehren efterlignet. Asta Nielsen, samt chokoladepigen, som holder en bakke med 2 kopper og en kande, blev meget kendt efter at et amerikansk firma benyttede hende til reklame. Figur med bakke og porcelæn blev især brugt til tehætter. Der var også produktion af heldukker, hvor benene indgik i porcelænsdelen, oftest i mindre størrelser, med en vulst, så nålepuden kunne snøres fast.
Der blev desuden produceret kønne, letpåklædte, elegante porcelænspiger i halvudfordrende stillinger og badedukker (Beigneuses), ofte liggende på låget af en lille dåse. De blev rigtig populære som pynt på herrernes skrivebord.

Kirsten havde medbragt bitte små porcelænsdukker 1½ cm, som blev kaldt grøddukker, fordi de blev gemt i grøden, så børn spiste til de fandt den. De kunne også være indbagt i kager. Desuden var der sofadukker, snowbabies og Heubachs figurer til at sidde på klaveret. En hel modedukke vakte særlig opmærksomhed med typiske sortomkransede skælmske øjne, perlekæde og spejl.
Lene D. havde en spændende samling af smukke halvdukker, bl.a. Jenny Lind dukken, og en halvdukke som top på en nipsenålepude var meget dekorativ. En mandehalvdukke havde 2 huller over hinanden, det øverste hul til arme.
Det er en stor fornøjelse at høre Kirstens altid interessante fortælling. De mange medbragte genstande vækker beundring og gør foredraget ekstra oplysende. Vi glæder os til bogens udgivelse.

Tina

Vi blev præsenteret for et meget flot og spændende video foredrag om trælegetøj, især fra det jyske firma Hanse. Bjørn og Trine havde fyldt flyglet med dekorative sporvogne, tog og biler samt lidt dukkestuemøbler af træ. I 1940’erne var trælegetøj det børn legede meget med. Der var dygtige snedkere som kreerede smukt forarbejdede modeller, heriblandt især Hanse. Det var tydeligt, hvorfor Bjørn havde kastet sin interesse på netop Hanse, designet, bemalingen i flotte farver samt bearbejdningen hævede modellerne til et højt niveau. Hanse-logoet pyntede på siden af mange af de udstillede genstande.

Foredraget blev ledsaget af visning af fotos på storskærmen, Bjørn behersker jo det tekniske 😉 Foredraget begyndte fortællingen om snedkermester Holger Hansen fra Tranbjerg (ved Århus) der oprindeligt fremstillede kufferter som sad bag på Ford Biler, men under krakket 1929 gik bilsalget også i danmark ned og han måtte finde på noget nyt. Fra1932 gik han i gang med at skabe trælegetøj fra snedker værkstedet i Tranbjerg

For at forklare hvor Bjørn havde sin interesse for bl.a sporvogne osv fra, fortalte han at som barn læste hans mor til pædagog på Frøbel Seminariet og hans far var billedhugger under uddannelse på det kongelige kunstakademi Charlottenborg, og da datiden jo ikke tilbød hverken løn under uddannelse eller SU-støtte, så søgte Bjørns far ind til Kjøbenhavns Sporveje som vognstyrer på nattjeneste for at styrke økonomien i det lille hjem, og det er derfra Bjørn har sin viden om sporvogne. Ydermere er Bjørn opvokset mellem Valby station og Toftegårds Plads så interessen fra barnsben var naturligvis sporvogne, tog og busser, og kærligheden faldt på modeller af disse fra netop firmaet Hanse.

Der var flere modeller af sporvogne, som Hanse havde ladet sig inspirere af til legetøj. I København fik sporvognene deres energi fra luftledninger via en lang stang på taget ( en strømaftager). I Århus kørte man med en pantograf på taget og strømaftageren hos Odense Sporvej var noget midt imellem.
Der var foto af Nørrebro Remise med de forskellige københavnske sporvognsmodeller opstillet på række efter årstal – alle linie 2.
Der blev også vist billeder af modeller fra Skjoldnæsholm Sporvejsmuseum.

Den sidste danskbyggede sporvogn, i folkemunde kaldet “Dukke Lise”, blev bygget hovedsageligt af stål og aluminium på sporvejenes hovedværksted sidst i 40´erne, der var jo masser af aluminium tilgængeligt efter krigen hvor den blev bygget. Modellen var for dyr og derfor stoppede produktionen efter kun 8 stk, den havde bl.a. problemer med sine bremser i dens levetid. Den kørte stort set kun på linie 2 i København. Men netop på grund af styk antallet i den virkelige verden blev netop den model faktisk til en sjældenhed at finde som legetøj- også hos Hanse. Bjørn er ejer af en af dem.
Nogle af de tidlige sporvogne kørte uden døre så chaufføren fik kolde hænder, nogle havde træsæder. Mange fra klubben havde kørt dagligt på de forskellige linier og havde genkendelsens glæde og snakken gik da også livligt da Bjørn viste et fint fotos på storskærmen af liniernes numre og med navnene på start og slutstationen. Det var sjovt!
Et Hanse damplokomotiv var et gedigent stk. håndværk og gik rundt i salen mens Bjørn ivrigt fortalte om dets historie, om tankerne bag det og firmaets ønsker om at kunne eksportere træ modellen mv.
Desuden var der et rødt lokomotiv, det var model af et svensk bygget diesel lokomotiv og forsynet med en amerikansk GE motor (kendt som MYeren), det var den model der i det virkelige liv for alvor tog dampen ud af danske lokomotiver. Hanse havde stor succes med den model. Men Hanse lavede også en ikke så udbredt model af det købehavnske “brune” S-tog der også var flot. Billederne var på skærmen akkompagneret af fine samtids plakater. Bjørn bemærkede at det egentligt var underligt at en lille jysk trælegetøjs fabrikant lavede sporvogne, S-tog, NESA trolley busser for det var jo nærmest udelukkende til københavnske børn?
Modellerne var ret store og tunge og gedigne, men der findes også en mindre serie, hvor man især kunne se det pertentlige håndværk på de modeller hvor man kunne løfte taget af.
Ved en billedsammenligning med Lego modellerne kunne man tydelig se forskel på Hanses bedre design og udførsel. Bjørn fortalte at Odense Jernbanemuseum er et godt sted at se modeller fra flere producenter. Nogle blev eksporteret til udlandet, så kunne togbanens logo på siden af vognene blot ændres.
Hanse havde produceret forskellige busser bl.a. den oprindelige røde NESA Trolleybus som senere, da ruten blev underlagt Kjøbenhavns Sporveje, blev malet gule. Efter få år derefter blev de elektriske busser dog taget ud af drift…. dengang vidste de ikke hvilke kræfter der i dag i 2023 er i gang for igen at få gang i de elektriske køretøjer. Kendt er også diverse Hanse lastbiler, en med grøn aftagelig stof presenning, som Bjørn stolt viste frem, nok mere sjælden mens både Shell- BP og Esso Benzinbiler, ambulancer, brandbiler og traktorer er kendte modeller. Bjørn havde også medtaget en morsom sporvogn dekoreret på siderne med reklamer, bl.a. koen Karoline og SAS, af en tidligere ejer.

I konkurrence med bl.a. Lundby m.fl producerede Hanse også dukkehuse med tilhørende møbler, cowboy træ-forter, garager, bondegårde mm.helt op i 1970’erne. Der blev også produceret et konstruktions-byggesæt. Træpinde med huller til skruer og møtrikker (rød/blå) i plast, kaldet HanseTec. Pudsigt nok var de fuldstændigt kompatible med et byggesæt der hed BiloFix som oprindeligt var ejet af Lego, i alt fald viste Bjørn samme konstruktionstegninger under begge navne.

Bjørn har ikke kunnet finde belæg for hvornår Hanse reelt stoppede med at eksistere. Firmaet blev overtaget af en søn og en datter, og i 1973 flyttede Hanse fra Tranbjerg til Brabrand og der “fortoner” firmaet sig ud. Vi ved fra reklameblokkene i bl.a Anders And bladene, legetøjsbrochurene etc, at de kørte reklamer for deres trælegetøj så sent som i 1979, men herefter blev der tavst omkring firmaet der trods alt har glædet store og små med deres dejlige produkter i 40-50 år.
Til slut blev der vist lidt fængselslegetøj, som kunne være af forskellig kvalitet. Der var også ganske små sporvogne i Bjørns samling både af tin (mærket Pilot) og træ med nøjagtig bemaling.
Som ekstra overraskelse til slut, havde Bjørn fremskaffet en flot animeret film om Legos start fra et lille snedkerværksted der netop solgte trælegetøj, til fabrikant med salg af plastikklodser som Lego er i dag. Historien om Ole Kirk der var ved at gå fallit flere gange, mistede sin kone, men det lykkedes ved hans ihærdighed og pligt til at forsørge sine 4 drenge, hele tiden at finde videre til næste succes. Hans søn Godtfred var en god arvtager og nu 3. generation. Systemlegen har ført Lego til tops.
Bjørn røbede ved denne lejlighed også at han i mange år leverede lydsiden til masser af Legofilm samt lydkulisser til bl.a diverse Legolande rundt om i verden fra hans eget lydstudie.

Ulla fortalte en fin historie om hendes og barnebarnets besøg hos familien Kirk, fordi Ulla havde noget af Legos eftersøgte ældre trælegetøj til salg. Siden har Ullas familie haft legobyggeri som hobby, både efter egen fantasi og efter købte modeller med instruktionstegninger.

Det var en meget flot forevisning med gode fotos af egen samling, af plakater og fra museer og dejligt foredrag. Vi fik en klar forståelse af godt dansk design. En kæmpe tak til Bjørn og Trine.
Lene D. havde sørget for skønt valnøddebrød og kaffe.

Tina

6

Olaf indledte med et GODT NYTÅR. Han fortalte om sine velforarbejdede træskibe. Både en fint bemalet færge, Danø, der sejlede fra Århus til Oslo i 70erne? og fiskeskibe, hvor det er værd at lægge mærke til at snoretræk, der går hele vejen gennem skroget, viser det er god kvalitet. Et fyrskib med batteri kunne få lanternen kunne lyse.

Lene Priem kunne først og fremmest fortælle at hendes albue lykkeligvis havde det godt efter styrtet på cykel. Hun havde en stor samling meget fine flaskeskibe stillet op på flyglet, bygget af Lenes far som var snedkermester. Lenes forældre havde været på besøg i Ærøskøbing og besøgt FlaskePeters Museum. Dem mente Lenes far at han nemt kunne lave efter, måske endda bedre. I løbet af det meste af hans pensionstid byggede han omkring 100 flaskeskibe i løbet af 10år. Ud fra bøger om skibe blev det til skonnerter, krigsskibe med kanoner, en fiskekutter, hvor skroget blev bygget sammen inde i flasken, små sejlskibe og et vikingeskib med sejl, årer og dragehoved. De var meget detaillerede med fyrtårn og huse og skibe med mange sejl og takkelage samt Dannebrog. Lenes mor var god til at finde smukke flasker, helt fra en lille parfymeflaske, laboratorieflasker og spiritusflasker. Nogle kunne sælges for kr. 120, men det var ikke meget i forhold til arbejdsindsatsen. Køber man dem nu i antikt sælges de for ca. 1.000kr. Utroligt at kunne bygge så små skibe ind i flasker selv med specialværktøj, som langnæbbede pincetter og sakse. Masterne med sejl sad på et hængsel så de kunne lægges ned. Når det færdige skib blev skubbet ind af den snævre flaskehals kunne hele molevitten rejses ved at trække i en snor. Skibets skrog var limet til bunden af flasken. På proppen står initialerne P.P. for Poul Petersen. Hvem ved, måske er vi heldige at få øje på en af hans flasker. De fleste er dog givet som gave til familien. Lene fik i fødselsdagsgave et skib med Kärnan (Helsingborg) i baggrunden. I en Holmegård Klukflaske blev der bygget en lille havn med 2 skibe. Desuden var der i 3 trææsker med dekorative skibe bl.a. Fregatten Jylland.
Ulla havde øje for samhørighed mellem bamser og et stykke legetøj, biler eller skibe i deres favn. Ulla havde i 15årsalderen fået et modelbyggesæt i plastik, som skulle males og samles af Bounty. Der skulle virkelig meget tålmodighed til at få alle de små detaljer samlet.
Nina kunne fortælle når man bliver pensioneret, kan man finde på mange spændende ting og fortsætte brugen af sine gode evner. Bl.a. som maler dekorere kommoder eller male ikoner.
Anne havde et stort maleri af en tre-mastet skonnert evt. fra Litauen ifølge flaget. Det var købt hos Bruun Rasmussen. Hendes farfar havde haft en stor samling skønne træskibe, bl.a. større skibe som dem der hænger i kirkerne.

Tina havde flaskeskib med af krigsskibet Fregatten Jylland fra 1862 og kunne fortælle at hendes tipoldefar Christian Holm havde været 2. styrmand om bord under kampen ved Helgoland 1864. Det lykkedes at ramme fjendens største skib Schwarzenberg præcist, så den brød i brand og preusserne måtte trække hele sin flåde ud af kampen. De 3 danske skibe havde sejret, men det havde været en hård kamp, mange kanonkugler splintredes på dækket og Chr. Holm blev ramt af en stor splint i låret. Året efter på en sejlads til Island, døde han, man mener det skyldes en infektion eller at splinten var nået op til hans hjerte. Sørgeligt for hans enke Justine, fik han ikke set sin nyfødte søn. Hans mange breve til Justine om slaget 1864 bevirkede at der blev lavet en udstilling på Museet i Ebeltoft om hans liv.
Trine havde en skøn gammel robåd med en sømand med årer. Merete havde et dejligt antikt træskib, det manglede overbygningen, men man kunne se det var en der havde forstand på skibe, der havde snittet det kønne skrog.
Det var et righoldigt og alsidigt interessant emne og en spændende aften.

Tina

Trods sne og kulde var der mødt 22 op til dækkede borde med juleknas, æbleskiver og granduft. Juletræet stod i hjørnet og lyste.
Oluf bød velkommen og Trine fortalte kort om Lene Priems cykel-uheld med sin albue og derfor måtte undvære at være med til aftenens juleløjer.
Oluf havde en hyggelig historie med fra Sporvognsmuseet om en lille dreng som havde kørt så ofte med den gamle hestetrukne sporvogn ”Hønen”, at han var blevet gode venner med konduktøren, som oven i købet så igennem fingre, når drengen ikke havde en skilling med til en tur. ”Hønen” eksisterede fra 1885-1915 og gik fra Nørrebro til Klampenborg.
Allan havde en gæst med, som fornemt kunne akkompagnere os til julesangene. Liva læste et spændende polsk juleeventyr op, som hun havde forkortet. Ofte blev et juletræ pyntet med hvidt silkeagtigt spind og Liva havde en god forklaring gennem sit eventyr. Det handlede om en edderkop som fulgte med i Jesusbarnets fødsel oppe fra hjørnet af stalden. Det var slet ikke så varmt og den lille dreng frøs i sin krybbe. Da spandt edderkoppen et silkeblødt meget lunt spindelvævstæppe, som den lagde over barnet, så det igen kunne få varmen. Ja, så har man fået et nyt syn på edderkopper.

Nu var vi nået til den traditionelle kåring af i år en julebog. Tre blev valgt og de tre udvalgtes ejere konkurrerede om hvorfor netop deres bog skulle være vinderen af en speciel præmie, som Trine havde indkøbt. Nina havde fået sine to ældre meget sødt nissedekorerede hæfter af nissetegneren (vist Vilh. Hansen), som boede i samme opgang som hun, da hun var 5 år. Anne havde et specielt ”Peters Jul” julehæfte, EVA , hvori der var gode fotos af Estrid Faurholts smukke china-dukker og dukkehuse. Fotografen var den kendte Jens Bull, en af Danmarks bedste fotografer. Den tredje bog var Ullas julebog ”Mod Jul”. De blev udgivet hvert år og indeholdt gode børnehistorier. Denne var fra 1945 og havde indskriften fra hendes far ”Til lille Ulla fra Far”. – Så blev der stemt om vinderen og det blev Annes hæfte med de flotte fotografier.

Der blev fordelt Bingo-plader og Anne læste tallene op. Birgit fik snart Bingo og kunne vælge først af gaverne på flyglet. Så gik det stærkt til alle havde en gave med hjem.
Efter den hyggelige aften, var der bare tilbage at ønske GLÆDELIG JUL – oprydning og særlig tak til Lene D. som havde sørget for æbleskiver, kaffe og tilbehør og Trine som havde styr julegodter og præmier.

Tina