Ulla Louby fortæller om sin samling.
Vi var 15 fremmødte og Olaf benyttede lejligheden til at huske os på for Auktionsaftenen d. 14. nov.
Derefter fortalte Ulla om sine minder i forbindelse med fascinationen af dukkehusmøbler og komfurer. Ulla havde taget sjældne og kønne klenodier med som var linet op og viste at Ulla er en kender af antikviteterne.
Ulla er en god fortæller. På Facebook kan vi se et sort/hvidt foto af Ullas kammerater i opgangen. Ulla havde mange kammerater i opgangen og som den næstyngste var hun ikke altid den foretrukne legekammerat, men hun holdt af at lege alene, når bare der var inventar til dukkehuse. Hun havde en god veninde som også var ”bidt” af dukkehus og møbler. De havde mange gode timer på reposen på 4. sal, hvor de fik lov til at lege i fred.
Ullas mor var god til at overtage gamle dukkestue møbler og hendes far var god til at reparere dem. Et dukkehus havde Ulla aldrig haft som lille, men Ulla ryddede resolut en hylde i vitrineskabet og møblerne flyttede ind, og lignede et fint dukkehus. Mors kjolestof blev brugt til tapet. Der var mange loppetorve tidligere, og Ulla tog med sin mor i Falkonercentret. Ulla kunne heldigvis altid låne penge hos sin mor, for dukkehusmøbler var i høj kurs dengang og kunne koste helt op til 500 til 1000kr.
En dag, i Ravnsborggade, hvor der dengang var mange marskandisere, mødte Ulla en dame, som fortalte at hun var medlem af ”Snurretoppen”. Ulla meldte sig ind i slutningen af 70erne. Det blev en god jagt de kommende år til opsporing af kønne møbler som blev købt for få penge og solgt godt i Snurretoppen, hvor Anne var auktionarius. Ulla byttede sig også til eftertragtede møbler på loppetorve. Der var mange forhandlinger med butiksejerne, hvor Ulla den 1. i måneden var på udkig og fik købt de specielle møbler, som hun havde udset sig i løbet af måneden.
Der gik en herlig sport i at finde de rigtige møbler, der passede sammen i stil og størrelse og blev troværdige. – Senere kunne Ulla altid få plads til et dukkehus til i Leif og hendes lejlighed. Der blev besøgt markeder over hele landet bl.a. i Hjallerup, hvor Ulla og Leif sov i telt. Det var ikke altid lige heldigt, hvis det havde været regnvejr og teltet ikke var helt tæt. Så gik det også ud over de nyindkøbte klenodier.
Ulla havde et godt øje til London. Petticoat Lane havde eksklusive genstande. Ulla skyede ingen forhindringer, når der var et sjældent godt dukkehus i sigte. For at erhverve drømmehuset tog Ulla og søn, (15 år) og kunne bære dukkehuset først med Metro, så tog og derefter en gåtur på 2km, for at købe huset. Rejselederen var venlig og kunne få plads til huset på bagsædet i bussen og i flyet hjem. Dukkehuset kunne stå i vindueskarmen, potteplanterne måtte vige pladsen. Genboerne blev nysgerrige og måtte over og se hvad det var Ulla havde stillet til skue.
Som 2. prioritet samler Ulla på komfurer. Der stod et dejligt lidt større ovalt Märklin med nypudsede ovnlåge, søde gryder og kaffekande med kobberlåg. Yndig kobberkedel på mindre komfur til nedsænket kogehul. Desuden chaiselong fra 1877 med tilhørende lænestole i rødt fløjl. Senge og vitriner med spejle og kobberemblemer på lågerne. – Et spændende billiardbord fik Ulla købt til en auktion hos Bruun Rasmussen.
1000 tak til Ulla, som med strålende fortællehumør, indviede os i hendes interesse for helheder. Dejligt brød blev serveret og medlemmerne havde en meget spændende aften.
Tina
