Lidt messer til efteråret.


Legetøjsmesse, FREDERIKSBERG HALLEN – Hal 4
Jens Jessens Vej 20
2000   Frederiksberg
d. 3. september, Kl. 11,00 – 15,00

Entre kr. 40,- gælder ikke børn under 14 år


Miniature Loppemarked afholdes lørdag den 23.september 2023 i Farum Kulturhus, Teatersalen, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum.

ODENSE – BOLBRO – 28.oktober – 2023- MINIATURER – ect. Klokken 11.00 – 16.00. Bolbro Brugerhus Stadionvej 50, 5200 Odense.

Torsdag d. 11. maj, Generalforsamling samt Klokker, bjælder og børnerangler

Vi starter med den årlige generalforsamling, hvor formanden beretter om årets gang, kassereren aflægger regnskab, I vælger hvad der nu engang skal vælges af bestyrelsesmedlemmer og fortæller hvad I evt. har af ønsker til det nye år eller forslag til forandringer.

Bagefter vil vi meget gerne se – og høre lidt klokkeklang, bjældelyde mm. Vi forstiller os at en del af Jer har gemt nogle af de fine gamle børnerangler eller har bordklokker stående og der er nok også en bjælde eller flere, der ligger og putter sig i Jeres gemmer. Tag dem med og lad os høre klangen og historien bag – hvis der er altså er en. Det bliver spændende at se hvad I har i gemmerne – er det mon af plastik, træ, sølv eller guld? På gensyn – vi venter spændt.


Trine

Dagsorden:

Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Regnskab
Indkomne forslag

Valg
Eventuelt

Bestyrelsen + revisor og revisorsup. består af følgende:

Olaf Hermansen Formand (på valg)
Trine Nylander Kasserer (ikke på valg)
Tina Baunsgaard Sekretær (på valg)
Lene Priem Pedersen: Redaktør (ikke på valg)
Anne Friis: Bestyrelsessmed. (på valg)
Lene Byfoged: Webmaster (på valg)
Lene Darlie Pedersen Suppleant (ikke på valg)
Britta Kristiansen: Revisor (på valg)
Allan Jaris: Revisorsup. (ikke på valg)

Vedtægternes for Snurretoppen er trykt på midtersiderne af bladet.

Disney

Så er der Disney på programmet til næste møde d. 13/4.
Jeg håber I alle kan bringe nogle ting med om emnet og vil berette lidt om det.
Jeg har fundet lidt frem om Walt og firmaet og kan fortælle i 20-25 minutter.
Mon ikke der er flere der også vil sige noget, så vi kan få en snak i gang, om dette spændende emne, der, hvis man gik i bunden og vidste en masse, let kunne vare flere aftener


Olaf

SNURRETOPPEN – 9. marts 23 –Forskelligt om dukker v. Kirsten Lindberg

Kirsten havde medbragt flotte halvdukker i porcelæn og bisquit i størrelsen fra 3cm til 15cm. Kirsten kan lide samlinger, og ved et tilfælde var hun begyndt at samle på halvdukker. De fleste er købt i Danmark men også i Sverige. En bog om emnet er snart på trapperne.
Halvdukker har været på mode siden 1908 og blev produceret i Tyskland og Frankrig op til 2. Verdenskrig. De findes i porcelæn og bisquit i meget forskellig kvalitet. Man havde simpelthen skåret underdelen fra modedukker og nu blev de brugt til at pynte utallige genstande som udgjorde nederdelen. I foden var der som regel 4 huller, eller en vulst. Dukken fik så en flot nederdel ved at blive syet fast på toppen af tehætter, nålepuder, på låget af æsker, på kager, ægge varmere, bordkost m.v. Nogle som beholdere til pudder med spejl, og nogle som syæske, med plads til synåle og fingerbøl og målebånd under skørtet. Nogle Dressel og Kister havde en meget smal talje, de var gode til at snøre en omfangsrig nederdel omkring.

Kirsten Lindberg.

Det var noget nyt med de yndefulde halvdukker, i starten formet efter 1700 tallets rokokkodamer i porcelæn, som regel med fin frisure, gavmild halsudskæring og i hænderne en vifte eller rose. Efter 1. Verdenskrig blev det de smarte 20-piger og biedermeier der blev populære.
De kendteste mærker er Dressel & Kister og Goebel. Mange bisquitdukker havde paryk af hår. Nogle havde bevægelige arme. Guldbemaling gjorde dukkerne dyrere, da det krævede en ekstra brænding. Efter 1. Verdenskrig blev det mere tuttenuttede populært, hollandske piger med kyse, søde børn og især 20piger. På de fineste eksemplarer stod firmanavnet på skulderdelen, ellers fik de blot et 4-5 cifret tal. Det blev populært selv at sy nederdele til dem. Nogle havde løse ben som blev syet fast på skørterne.

Et udvalg af Kirstens medbragte halvdukker,

En kendt figur blev Pirette, Pjerrots kvindelige sidestykke. Ofte blev et maleri, f.eks. af Vermehren efterlignet. Asta Nielsen, samt chokoladepigen, som holder en bakke med 2 kopper og en kande, blev meget kendt efter at et amerikansk firma benyttede hende til reklame. Figur med bakke og porcelæn blev især brugt til tehætter. Der var også produktion af heldukker, hvor benene indgik i porcelænsdelen, oftest i mindre størrelser, med en vulst, så nålepuden kunne snøres fast.
Der blev desuden produceret kønne, letpåklædte, elegante porcelænspiger i halvudfordrende stillinger og badedukker (Beigneuses), ofte liggende på låget af en lille dåse. De blev rigtig populære som pynt på herrernes skrivebord.

Halvdukker til herrernes skrivebord.

Kirsten havde medbragt bitte små porcelænsdukker 1½ cm, som blev kaldt grøddukker, fordi de blev gemt i grøden, så børn spiste til de fandt den. De kunne også være indbagt i kager. Desuden var der sofadukker, snowbabies og Heubachs figurer til at sidde på klaveret. En hel modedukke vakte særlig opmærksomhed med typiske sortomkransede skælmske øjne, perlekæde og spejl.
Lene D. havde en spændende samling af smukke halvdukker, bl.a. Jenny Lind dukken, og en halvdukke som top på en nipsenålepude var meget dekorativ. En mandehalvdukke havde 2 huller over hinanden, det øverste hul til arme.
Det er en stor fornøjelse at høre Kirstens altid interessante fortælling. De mange medbragte genstande vækker beundring og gør foredraget ekstra oplysende. Vi glæder os til bogens udgivelse.

Tina

SNURRETOPPEN – Legetøj især fra ”Hanse” v. Bjørn Nylander

Vi blev præsenteret for et meget flot og spændende video foredrag om trælegetøj, især fra det jyske firma Hanse. Bjørn og Trine havde fyldt flyglet med dekorative sporvogne, tog og biler samt lidt dukkestuemøbler af træ. I 1940’erne var trælegetøj det børn legede meget med. Der var dygtige snedkere som kreerede smukt forarbejdede modeller, heriblandt især Hanse. Det var tydeligt, hvorfor Bjørn havde kastet sin interesse på netop Hanse, designet, bemalingen i flotte farver samt bearbejdningen hævede modellerne til et højt niveau. Hanse-logoet pyntede på siden af mange af de udstillede genstande.

Bjørn med en meget lille model af en sporvogn.

Foredraget blev ledsaget af visning af fotos på storskærmen, Bjørn behersker jo det tekniske 😉 Foredraget begyndte fortællingen om snedkermester Holger Hansen fra Tranbjerg (ved Århus) der oprindeligt fremstillede kufferter som sad bag på Ford Biler, men under krakket 1929 gik bilsalget også i danmark ned og han måtte finde på noget nyt. Fra1932 gik han i gang med at skabe trælegetøj fra snedker værkstedet i Tranbjerg

For at forklare hvor Bjørn havde sin interesse for bl.a sporvogne osv fra, fortalte han at som barn læste hans mor til pædagog på Frøbel Seminariet og hans far var billedhugger under uddannelse på det kongelige kunstakademi Charlottenborg, og da datiden jo ikke tilbød hverken løn under uddannelse eller SU-støtte, så søgte Bjørns far ind til Kjøbenhavns Sporveje som vognstyrer på nattjeneste for at styrke økonomien i det lille hjem, og det er derfra Bjørn har sin viden om sporvogne. Ydermere er Bjørn opvokset mellem Valby station og Toftegårds Plads så interessen fra barnsben var naturligvis sporvogne, tog og busser, og kærligheden faldt på modeller af disse fra netop firmaet Hanse.

Der var flere modeller af sporvogne, som Hanse havde ladet sig inspirere af til legetøj. I København fik sporvognene deres energi fra luftledninger via en lang stang på taget ( en strømaftager). I Århus kørte man med en pantograf på taget og strømaftageren hos Odense Sporvej var noget midt imellem.
Der var foto af Nørrebro Remise med de forskellige københavnske sporvognsmodeller opstillet på række efter årstal – alle linie 2.
Der blev også vist billeder af modeller fra Skjoldnæsholm Sporvejsmuseum.

Et lille udvalg af Bjørns store samling.

Den sidste danskbyggede sporvogn, i folkemunde kaldet “Dukke Lise”, blev bygget hovedsageligt af stål og aluminium på sporvejenes hovedværksted sidst i 40´erne, der var jo masser af aluminium tilgængeligt efter krigen hvor den blev bygget. Modellen var for dyr og derfor stoppede produktionen efter kun 8 stk, den havde bl.a. problemer med sine bremser i dens levetid. Den kørte stort set kun på linie 2 i København. Men netop på grund af styk antallet i den virkelige verden blev netop den model faktisk til en sjældenhed at finde som legetøj- også hos Hanse. Bjørn er ejer af en af dem.
Nogle af de tidlige sporvogne kørte uden døre så chaufføren fik kolde hænder, nogle havde træsæder. Mange fra klubben havde kørt dagligt på de forskellige linier og havde genkendelsens glæde og snakken gik da også livligt da Bjørn viste et fint fotos på storskærmen af liniernes numre og med navnene på start og slutstationen. Det var sjovt!
Et Hanse damplokomotiv var et gedigent stk. håndværk og gik rundt i salen mens Bjørn ivrigt fortalte om dets historie, om tankerne bag det og firmaets ønsker om at kunne eksportere træ modellen mv.
Desuden var der et rødt lokomotiv, det var model af et svensk bygget diesel lokomotiv og forsynet med en amerikansk GE motor (kendt som MYeren), det var den model der i det virkelige liv for alvor tog dampen ud af danske lokomotiver. Hanse havde stor succes med den model. Men Hanse lavede også en ikke så udbredt model af det købehavnske “brune” S-tog der også var flot. Billederne var på skærmen akkompagneret af fine samtids plakater. Bjørn bemærkede at det egentligt var underligt at en lille jysk trælegetøjs fabrikant lavede sporvogne, S-tog, NESA trolley busser for det var jo nærmest udelukkende til københavnske børn?
Modellerne var ret store og tunge og gedigne, men der findes også en mindre serie, hvor man især kunne se det pertentlige håndværk på de modeller hvor man kunne løfte taget af.
Ved en billedsammenligning med Lego modellerne kunne man tydelig se forskel på Hanses bedre design og udførsel. Bjørn fortalte at Odense Jernbanemuseum er et godt sted at se modeller fra flere producenter. Nogle blev eksporteret til udlandet, så kunne togbanens logo på siden af vognene blot ændres.
Hanse havde produceret forskellige busser bl.a. den oprindelige røde NESA Trolleybus som senere, da ruten blev underlagt Kjøbenhavns Sporveje, blev malet gule. Efter få år derefter blev de elektriske busser dog taget ud af drift…. dengang vidste de ikke hvilke kræfter der i dag i 2023 er i gang for igen at få gang i de elektriske køretøjer. Kendt er også diverse Hanse lastbiler, en med grøn aftagelig stof presenning, som Bjørn stolt viste frem, nok mere sjælden mens både Shell- BP og Esso Benzinbiler, ambulancer, brandbiler og traktorer er kendte modeller. Bjørn havde også medtaget en morsom sporvogn dekoreret på siderne med reklamer, bl.a. koen Karoline og SAS, af en tidligere ejer.

Sporvognen “Dukke Lise”.

I konkurrence med bl.a. Lundby m.fl producerede Hanse også dukkehuse med tilhørende møbler, cowboy træ-forter, garager, bondegårde mm.helt op i 1970’erne. Der blev også produceret et konstruktions-byggesæt. Træpinde med huller til skruer og møtrikker (rød/blå) i plast, kaldet HanseTec. Pudsigt nok var de fuldstændigt kompatible med et byggesæt der hed BiloFix som oprindeligt var ejet af Lego, i alt fald viste Bjørn samme konstruktionstegninger under begge navne.

Bjørn har ikke kunnet finde belæg for hvornår Hanse reelt stoppede med at eksistere. Firmaet blev overtaget af en søn og en datter, og i 1973 flyttede Hanse fra Tranbjerg til Brabrand og der “fortoner” firmaet sig ud. Vi ved fra reklameblokkene i bl.a Anders And bladene, legetøjsbrochurene etc, at de kørte reklamer for deres trælegetøj så sent som i 1979, men herefter blev der tavst omkring firmaet der trods alt har glædet store og små med deres dejlige produkter i 40-50 år.
Til slut blev der vist lidt fængselslegetøj, som kunne være af forskellig kvalitet. Der var også ganske små sporvogne i Bjørns samling både af tin (mærket Pilot) og træ med nøjagtig bemaling.
Som ekstra overraskelse til slut, havde Bjørn fremskaffet en flot animeret film om Legos start fra et lille snedkerværksted der netop solgte trælegetøj, til fabrikant med salg af plastikklodser som Lego er i dag. Historien om Ole Kirk der var ved at gå fallit flere gange, mistede sin kone, men det lykkedes ved hans ihærdighed og pligt til at forsørge sine 4 drenge, hele tiden at finde videre til næste succes. Hans søn Godtfred var en god arvtager og nu 3. generation. Systemlegen har ført Lego til tops.
Bjørn røbede ved denne lejlighed også at han i mange år leverede lydsiden til masser af Legofilm samt lydkulisser til bl.a diverse Legolande rundt om i verden fra hans eget lydstudie.

Ulla fortalte en fin historie om hendes og barnebarnets besøg hos familien Kirk, fordi Ulla havde noget af Legos eftersøgte ældre trælegetøj til salg. Siden har Ullas familie haft legobyggeri som hobby, både efter egen fantasi og efter købte modeller med instruktionstegninger.

Det var en meget flot forevisning med gode fotos af egen samling, af plakater og fra museer og dejligt foredrag. Vi fik en klar forståelse af godt dansk design. En kæmpe tak til Bjørn og Trine.
Lene D. havde sørget for skønt valnøddebrød og kaffe.

Tina

6

HALVDUKKER og MODEDUKKER
samt diverse andre dukker for voksne

Snurretoppens møde d. 9. marts 2023 kl. 19.00

Vi er så heldige, at vi igen får besøg af Kirsten Lindberg. Det er altid en stor fornøjelse, at høre Kirsten holde foredrag. Denne gang om flere forskellige dukker bl.a. halvdukker.

Halvdukker. Billedet er fundet på Internettet.

Halvdukker havde ingen set før 1908, hvor de præsenteredes for publikum på en stor udstilling i München. Forud var gået et samarbejde mellem de ellers konkurrerende porcelænsfabrikker. Derimod var modedukker et velkendt fænomen, oprindelig til brug for fremvisning af nyeste moder. Snart opstod blandingsformer, og i dag er der ikke mange, som ved, det er to forskellige ”fænomener”.
Halvdukkerne hærgede snart overalt med varierende anvendelse, hovedsagelig betinget af størrelse. De første år forestillede de især rokokodamer, siden tilkom børn, og efter nogle år indtog flapperkulturen også halvdukkeverdenen, snart sekunderet af art decoens udtryk.
I foredraget fortælles om anvendelse til blandt andet nålepuder, æggevarmere, hattenåle- og smykkepuder, lampedukker, taskedukker, thehættedukker, opbevaringsdukker m.fl. Materialer, bemalinger og andre karakteristika fremdrages, og også de særlige halvdukker for mænd inddrages. Trods betegnelsen var der også heldukker, flade figurer, prophoveder og dråbefangere, som er varianter af halvdukker.
Der berettes videre om herrernes skrivebordsdukker, der udviklede sig til baigneuses, om boudoirdukker, danse- og pianodukker og de særlige smådukker til brug for kager og grød.
Det kan lyde som en blandet landhandel, men der er faktisk en sammenhæng, og den redegøres der for såvel som for de forskellige ophav dertil. Eksempelvis løftes sløret for påvirkningen fra Esther Williams og årsagen til navnet frozen charlotte.
Der medbringes fra egen samling diverse forskellige typer, som spænder fra de mest primitive til de fineste eksemplarer.
Det kan allerede her afsløres, at jeg har skrevet en bog om emnet, men den når dog næppe at udkomme inden foredraget, men vil kunne forudbestilles med rabat.

Kirsten Lindberg