Vi havde en fin aften trods den triste baggrund at Per ikke mere var blandt os. Julekrybberne var egentlig et meget passende emne, netop til denne aften.
Lene fortalte om Per, bl.a. at hans bog om Legetøj bliver udgivet og at den er helt klar til udgivelse. Han vil blive savnet meget.
Merete Grosham og Kirsten Johansen havde taget deres julekrybber med. Merete lagde ud med at fortælle om sine søde og hyggelige julekrybber. De var stillet op på flyglet og så dekorative ud i søde farver og palmer ved hytterne. Inspirationen til krybberne var opstået hos en tante i familien.
Merete Grosham.Kirsten Johansen.
De fleste var købt i Dahls Varehus, fremstillet i Hongkong, og lavet af plastik. Æskerne var udstyret med de sødeste tegninger fra julen, engle, De hellige 3konger og klokker. Merete havde været på Det Kgl. Bibliotek og researchet i Dahls Varehus kataloger tilbage til 1989. Priserne dengang viste, at de ikke var så dyre, fra 50kr til 85kr.
Britta læste højt af Meretes print fra biblioteket om Julekrybbernes historie.
Man kender til krybbespil tilbage til 800-tallet, men de er formentlig indgået i julefejringerne fra engang i 600-tallet. Jesuitterne fejrede jesusbarnets fødsel. Krybespillene blev gjort populære af Frans af Assisi, som i 1223 skabte en julekrybbe i en grotte i den italienske by Greccio.
Historien om Frans af Assisis krybbespil vandt udbredelse i hele Europa, hvor krybbespillet blev en populær skik. Traditionen forsvandt i de lande, hvor reformationen i 1500-tallet havde gjort sit indtog, heriblandt Danmark.
Først i begyndelsen af 1900-tallet er krybbespillet vent tilbage og er nu blevet en fast del af vores juletraditioner.
Der var en overgang menneskestore figurer af julekrybben i Tivoli. Ellers er der museer og kirker, især i Italien (Museo de Precepio i Rom), men også andre lande, som udstiller julekrybber. Bl.a. overfor slottet i Prag og i München.
Kirsten viste os sine julekrybber af pap i de skønneste tegninger. En folde ud frise fra Sverige. Nogle kunne have en stjerne der kan bevæge sig over himlen og de ret store papjulekrybber så spændende ud med en lampe bag stjernerne.
Desuden havde Lene et lille sølv krybbesæt fra Malta. Lizzie fortalte om sin families krybbe med ret store kønne figurer, som var smuglet med ud af Østtyskland, som noget af det kæreste eje.
Det var et på forskud julemøde, emnet var meget spændende.
Der var stor travlhed i forbindelse med indskrivningen. Trine fordelte numrene til effekterne som blev klæbet på sedlerne til auktionarius efterhånden som auktionsvarerne blev anbragt på bordene til gennemsyn, 102 i alt. Desuden var der frivilligt donerede effekter som ville blive solgt som de sidste.
Helles bar var velforsynet med hjemmebagte boller, flødeboller og kager. Lene sørgede for kaffe og te. Anne var auktionarius og Britta og Trine styrede salgslisterne. Lene B. og Lene D. havde travlt med at hente effekter frem og Lene P. var kasserer.
De første effekter gik som sædvanlig lidt trægt, men efterhånden gik det livligere for sig. Der var mange virkelig gode tilbud. En dekorativ blå hestevogn ”godstransport” med 2 heste gik endelig for 200kr. – En håndfuld gafler med muselmalede skafter gik for 130kr. – AM352 babydukke gik efterhånden for 275kr. – En meget stor Damtrold gik for 250kr. – To meget sirlige silhuetter i smukke rammer gik for 150kr. – Miniature kommode med spejl 20cm gik for 25kr. – Søde celluloid dukker 40cm mærket Skildpadde, Minerva blev alle solgt. – Prinsessen på Ærten, Danish Design gik for 125kr. – Bøgerne ”Jeg er samler” gik for 50kr. –Briohunde gik for 75kr.- Lille gammelt glansbilledalbum gik for 275kr. Yndig 25cm skildpaddedukke gik for 150kr.- To 50cm fajancenisser gik for 40kr.
Meget gik til foræringspriser, f.eks. lille sød dukkevogn til 10kr. – Meget dekorativ blikkakkelovn 15cm 110kr.- Flot china dukke 45cm med læderkrop og kjole gik for 150kr. – Sjov lille plastik klapvogn og vægt 50kr. – Søde bisquit pianodukker gik for mellem 20kr og 40kr. – Gammel spændende julemand af kraftigt pap 80kr. – Kunstdåse med jazz-motiv 30kr. Vaskebræt 10kr.- Standere til dukker gik op til 60kr. – En skolepult til 25kr.
Der blev tænkt på børnebørn, mange effekter gik med tanke på dem.
Mange attraktive effekter gik ud og der blev foreslået at vi hver skulle agitere kraftigt for at få flere gæster med til næste auktion..
De donerede effekter, hvor hele fortjenesten går til klubben, gik godt. Et smukt billede i rund lys træramme 50kr. Æske med sødt lam og bisquitdukke 30kr. Buddene til en anvendelig fletstol gik hurtigt op til 90kr.
Der var to helt specielle effekter. Det var 2 dukker 30cm i montrer. Begge var oprindelig en gave til klubbens formand, Estrid Faurholt. Kamma Bache havde fremstillet den søde pedlardukke og hver af medlemmerne forærede en lille miniaturegenstand til det udsøgte udvalg af varer på hendes salgsbord. Den var køn, havde affektionsværdi, og blev købt af Ulla for 700kr. Her klappede vi. Den anden blev solgt for 100 kr.
Så var den fornøjelige aften slut og Anne og de 2 ved auktionsbordet og hjælperne fortjente også den efterfølgende klapsalve. De fleste medlemmer fik et trofæ med hjem. Vi sluttede ca. kl. 22.15. fortjenesten blev i i alt for klubben 3138,50.kr.
Det er med stor sorg vi i Legetøjsforeningen Snurretoppen modtog beskeden om, at vores formand Per Cederholm var død d. 2. november af hjertestop. Per har været medlem af Snurretoppen siden 1989 og været formand i de sidste ca. 20 år.
Han var en farverig person, som elskede bamser og legetøj. Hans hjem var et stort legetøjsmuseum, hvor det altid var helt specielt at komme. Man blev aldrig færdig med at se på hans forretninger, zoo-dyr, robotter, ja, der var ikke den ting, som ikke var et eller andet sted blandt alle hans ting.
Han har i alle årene sat sit præg på vores hyggelige forening, og vi håber, at den ånd vil fortsætte også uden ham.
Jeg er sikker på, at han vil sidde i sin bamse- og legetøjshimmel og følger med i Klubbens møder.
24 medlemmer var mødt frem og på bordene var der medbragte fund fra sommerens nyerhvervelser. Fortælleglæden var stor om både nye og gamle klenodier.
Per kunne meddele at forlaget til hans bog ”Legetøj” var godtaget. Bogen er på 488 sider med gode fotos, mål 27x21cm: ”Legetøj”. Det har været et meget stort arbejde og dejligt at den er på trapperne.
Lene Priem lagde ud med 3 søde porcelænsfigurer samt et fund på loppetorv i Berlin. Lenes øjne falder altid på noget spændende og denne gang var det en fin pudderdåse med et etui af roser på sort bund. Tilmed havde Lene fra sin mors fine samling taget et indrammet sølv/sort skakbræt med til salg.
Helle var faldet for en Barbie-dukke med flot frisure i en spektakulær sort lang selskabskjole som passede til en makker, hun havde i forvejen. På loppetorv fandt Helle 2 æsker betrukket med smukt rosenstof til lommetørklæder, den ene med mærkat fra Magasin du Nord. Desuden 3 yndige mindre Peter Rabbit puder med søde motiver indvævet i gobelinstoffet. Et Barak Obama hoved var hjembragt til Helle fra USA og en flot lille garder var en foræring.
Lene Darlie, som er samler af musselmalet porcelæn, fremviste 2 smukke kræmmerhuse beklædt med serviet-decoupage. Fyldet lignede flødeskum og var dekorativt pyntet med blå og hvide nipsenåle. Lige til at spise!
Nogle medlemmer havde ikke lige medbragt genstandene, men kunne fortælle om spændende fund, både møbler og dukker.
Tina havde købt en (brynje)sølvpung med to rum på Mallorca, nu havde hun 5 stk. som sammen ser dekorative ud. Desuden en miniature dukke inde i et æg hvorpå der var skrevet ”The tiniest doll in the world”. Tina fremviste sine hæklede nuttede kjoler til dukkehusdukker og petit point tæpper, bl.a. efter patchwork mønster.
Nina måtte indrømme at det havde smittet at være medlem af klubben. Hun havde blandt andre dukker i løbet af sommeren købt et sødt dukkehoved til 60kr.. Desuden en meget eftertragtet perfekt perlebroderet taske, roser på lys bund. Hun har også hjemme fundet en interessant pude, hun vil medbringe til syn.
Birthe Marie havde købt søde kort samt en æske kombineret af kort. En konfirmandinde i yndig crepepapir kjole med tunger og et fotografi som hoved, havde været brugt til bordpynt. Birthe Marie shiner gamle smådukker op til klenodier og sætter dem til salg.
Lene Byfoged. viste os en skøn stor china dukke, som det havde kostet megen møje at skaffe reservedele til indtil den fremstod som den smukke og komplette dukke foran os. Skindkroppen var købt hos Lauritz.com. Det manglende hoved blev købt, men viste sig at være for lille, armene ligeledes. Først efter assistance fra Hilda lykkedes det Lene at få den stykket sammen. Tilmed havde Lene syet en smuk nederdel i thaisilke og en detaljeret velour jakke. Som prikken over i-et havde Lene strikket en fin grøn stola, også den blev i første udkast for lille. Der skulle Lenes ihærdighed til. Nu står den i et væg-urhus. Selve urværket blev solgt, men urhuset (cremefarvet og med rød bemaling på indersiden) er nu bolig for den krævende dukke.
Allan havde kunnet købe mindre Haubach-dukker på mødet samt 2 søde bisquit figurer her til medlemsaftenen. Henny havde fundet en meget sød pudderdåse hvor der på emaljelåget var afbilledet 2 svaner i en sø. Den var helt som ny, i æske, og grunden til at købe den var, at den var magen til en dåse Henny havde ejet som helt ung. Bodil havde fundet en lille messingfugl.
Anne havde været i Tyskland, Neustadt, Coburg og Sonnenburg i hjertet af det oprindelige porcelænsdukke fabrikationsområde, hvor der hvert år holdes ”Puppenfestival” i maj. Det festligste er selve det store og omfattende marked, hvor fristelserne overgår hinanden. Priserne er ret høje, men man kan være heldig, hvis man har antennerne ude. Et skønt fund var 6 champagneglas (til dukkehus) med guldkant. En ca. 12 cm negerdukke. Desuden er der butikker der er specialiserede, nogle i julepynt, eller kasser af sjældne reservedele, arme og ben. Et meget smukt par china-dukker, ca. 12cm. Var erhvervet. – Desuden havde Anne været i Sverige og købt en sjælden påklædningsdukke, trykt på begge sider samt et målebånd snoet op i en lille trætønde.
Merete havde 4 mindre kønne celluloid-dukker med. Et af medlemmerne havde søde bisquit snehvide figurer og sød Rosebud negerdukke. Et sødt mini tvillingedrenge par, hvor der på de strikkede trøjer stod N og J. Desuden var de små Gjøl-trolde repræsenteret. Der var en bamse og AM-dukke til salg.
Til orientering Anne havde lige købt de nyudgivne bog ”Det påklædte hjem” af Louise Skak Nielsen kr. 350,- og 340 sider med farvefotos.
Hyggelig aften med godt humør og tak for kaffe og waleskringle, som Helle havde købt.
Der var mødt 16 medlemmer op til Generalforsamlingen. Allan blev valgt til ordstyrer. Formanden Per berettede om det forgangne års møder, der havde været gode. Overraskelsen var det levende foredrag om stramajpuder og om sparebøsser. Auktionen gav et godt overskud. Annes og Lenes beretning om Barbies og andre dukkers tøj gennem tiderne var interessant og udførligt. Medlemmernes egen aften med gode beretninger om samlerobjekter. Denne aften er altid meget morsom og inspirerende , som udvides med finurlige objekter.
Der var ingen ændringer til bestyrelseslisten, bortset fra at Lene Byfoged er blevet webmaster og Snurretoppen nu har fået en flot hjemmeside. Per Cederholm formand, Helle næstformand, Trine kasserer, Lene Darlie suppleant, Tina sekretær, Anne Friis bestyrelsesmedlem, Lene Byfoged webmaster, Britta revisor. Alle blev enstemmigt valgt. Lene som står for det store redaktionsarbejde, fik et par flasker vin.
Trine fremlagde regnskabet som gav 23.051kr. i indtægter. Overskudet var på 4.612kr. Af bemærkninger var, at det er donationerne til auktionen, samt Helles bar, som også bidrager til fortjenesten. På udgiftssiden, 18.439kr., står mødelokalet til højeste udgift, derefter porto. Det blev diskuteret om man kunne sende mails til medlemmerne, der har computer. Foreløbig er det nemmest at sende pr. post. Foreningens formue er på 22.495kr. Det førte til, at der blev ændret på kontingentet for passive medlemmer, som stiger 20kr. til 150,00kr., til gengæld betaler fremmødte medlemmer fremover kun 10kr. for kaffen pr. gang. Desuden tilføjes en ekstra mødeaften i september i klubhuset (kr. 800kr.) i stedet for en udflugt, hvor der alligevel ikke har været stor tilslutning .
Under punktet Evt.: Klubben ønsker forslag til gode emner og/eller foredragsholdere. Også hvis det blot er kortere niche-foredrag. Et forslag lød på dampmaskiner. Overskuddet i indtægter gør det muligt for klubben at betale for gode foredragsholdere.
Da det var St. Bededagsaften havde Helle købt hveder, som blev mødt med begejstring.
Mødet forløb godt, der blev snakket og købt og solgt ved det udvidede taskesalg. –
Vi var omkring 25, der var mødet op for at høre om emnet, og vi blev ikke skuffede.
Gerhard Ryding viste os nogle af sine mange gamle foto af alle mulige mennesker, der havde være hos fotografen omkring 1900. Nogle af billederne var meget ældre andre yngre, men fælles for dem, var alle de interessante detaljer, lige fra klædedragter, legetøj, interiør og baggrundstæpper i atelieret.
Gerhard var en god fortæller og vi havde en meget hyggelig aften.
Mange tak til Gerhard, som reddede os, da Kay Bojesen-manden meldte afbud.
Desværre var Tina forhindret i at deltage, så referatet er ikke så fyldigt, som hvis Tina havde skrevet det.
Lene Priem
Eksempler på nogle af Gerhards dejlige fotografier.
Overskriften hedder nok finurlige ting, men hovedemnet blev Jyttes (Trines mor) excellente foredrag om stramajpuder. Og hvem kunne tænke sig at ”stramajpude” som gennem årene havde fået et lidt slidt image, kunne være så interessant. Jytte var taget helt fra Ribe hertil og havde tilrettelagt et glimrende fremvisningsprogram, styret af Lene Priem. Der var et væld af puder, samt to kurve fyldt med nålepuder, små og store, nogle i halvkugleform i de livligste farver og mønstre.
Jyttes første ”fund” (1962) var en lille barnestøvle i smukke farver og mønster. Den var ”flot”, sagde et af hendes børn. Derefter fandt Jytte puder i genbrugsforretninger og på markeder, nysgerrigheden var vakt. Bag disse broderier gemmer sig en spændende kultur.
Men hvem var kunstnerne bag mønstrene? De første var afbildninger af Thorvaldsens populære reliefbilleder, Englen: ”Dagen og Natten”, motiver fra Grækenland i hvid/grå farver, gerne på blå baggrund, derefter så vi dejlige gengivelser af puder syet efter mønstre fra Pompeji, hvor der rundt om centermotivet var lagt vægt på enkle border. Den røde smukke bundfarve gik ofte igen. Mange motiver til mønstre blev hentet fra mosaikgulvene i Pompeji. Herfra stammede også mange motiver af amoriner, der rider på delfiner. Mange af mønstrene blev fremstillet i Tyskland (Alsace), hvor firmaet DMC producerede både de blanke garner og mønstre bl.a. efter Thorvaldsens relieffer. Firmaet udgav hefter, som man med held stadig kan finde i genbrug forretninger.
Trines mor Jytte.
Andre kunstnere, Constantin Hansen og Bindesbøll, der tog på dannelsesrejse til Italien, kopierede mosaikker fra gulve i kirkerne. I nogle mønstre er virkningen 3-dimensioneret. Der var mange kunstværker, som var inspireret af de arabiske lande omkring Middelhavet så som ”palmetter”, palmebladlignende blade indgik som hjørner i pude-motiver. Puderne blev hovedsageligt syet i uldgarn. Mønstre og garn blev solgt i boder, bl.a. af Constantin Hansens og Th. Bindesbølls døtre. Det var en god forretning. Th. Bindesbøll blev inspireret af japanske mønstre, som var meget moderne i sine gentagne motiver. Joachim Skovgaard gav motiver til skærme foran pejsen, ofte af dyr. Senere forenkledes motiverne, en flot pude var en hvid ræv på sort og brun baggrund . Også Gitz Johansen havde tegnet dejlige puder.
Forretningen blev senere overtaget af Clara Wæver. Senere kom også Rosenstand. De ville højne ”smagen” på håndarbejder og gjorde korsstingssyning med DMC garn meget populær med de helt skønne grøftekantsblomster, fugle i træer i troværdige farver. De frembragte også mønstre til selskabstasker mm. Wiinblads muntre farver blev også kopieret til puder i amagergarn, som stråler mere.
Englænderen William Morris skabte helt enestående mønstre med indflettede dyr og blomster i planter. Han var inspireret af Jugendstilen. Jytte havde et eksemplar med af netop denne kunstner, papegøjer I harmoniske f arver. Nu er stramajpuderne igen efterspurgte, nemlig på den måde, at de bliver klippet i mindre stykker og sat sammen med moderne stoffer til puder. Det er ofte en overraskelse at sprætte en gammel pude op, fyldet kan bestå af lige fra hø til stof af gamle sommerkjoler. Foredraget inspirerede os og vi får travlt med at finde vores hefter med broderier og mønstre frem.
Et lille udvalg af de smukke stramaj puder.
Finurlige ting
Hvad har vi i vores gemmer? Det kunne flere fortælle om. Per lagde for med bl.a. en dekorativ plastikfigur, reklame for Hellerup Is, sjove væskefyldte trylle-glas og en mystisk kamel til flydende indhold.
Lene havde et lille snapsebæger som højst sandsynligt stammer fra skibet ifølge inskription ”Wilhelm D. Grosse”. Det var den første oceanliner der havde 4 skorstene. Skibet blev bygget i Stettin 1897. I 1998 var det det hurtigste skib over Atlanten og fik tildelt ”Det Blå bånd” . I 1900 udbrød der en voldsom brand hvor mange omkom. Det blev indsat i 1. Verdenskrig hvor det blev sænket i august 1914 af den britiske krydser HMS Highflyer.
Ulla havde to detailserede søde mini-støbejernsbamser, en der kunne løfte armen fra en honningkrukke og en der sjippede. De var købt i London i en eksklusiv butik, hvor man kun blev lukket ind enkeltvis. En bjørn på en lille vogn. Gamle træfigurer af to damer. Miniatyre saks og nøddeknækker fra 1920. Et yndigt vaseformet nåleetui drejet ud i koral. En af de første tegneserier klistret på papir, højst sandsynlig et Neuruppin tryk.
Per med Annettes hørerør.
Annette havde en morsom, ret stor høretragt der virkede, blev der forsikret om. En yndig lille ramme med et digt, omgivet af utrolig kunstfærdigt hårblomsterkunst. En omhyggelig formet snedkerlim- krukke med låg. Specialunderkop til sukkerknald. En pibekravepresser, som skrues fast på et bord.
Allan havde fine nordskandinaviske trææg, der kunne skrues fra hinanden og sættes sammen til hver to æggebægre, de var fra 1913. Et æggebæger med to hønsehoveder, men til gengæld kun et ben hver. Kønne porcelænshønseæg som snydeæg, også et dueæg som er mere sjældne. En fin porcelæns anordning med plads til et æg i midten og i begge sider et hundehoved til salt og peber. ”Running legs” æggebæger. Æggebæger med billede af den abdicerede Kong Edward og Mrs. Simpson. Den Permanentes Dybdal fugleæggebæger. God pibeholder i træ, formet som gravhund med glasøjne. En lille bibel kun 4×3 cm.
Allan og et par af hans finurlige figurer.
Gerhard havde samlet lerfigurer fra Spøg & Skæmt-forretninger, der kunne ryge når man tændte en lille tryllestav som cigaret. Den blev demonstreret og kunne ved antænding skabe røgringe.
Gerhard og hans små røgmænd.
Igen et meget festligt møde. Tak til Jytte for at komme helt fra Ribe og alle der havde taget ting med.
Trods frost og sne kom mange til mødet i Snurretoppen. Jes Nielsen havde taget mange skønne sparebøsser fra sin 10årige samling (450 stk.) med til aftenens foredrag. Både flyglet og borde var helt fyldt med et alsidigt udvalg af sparebøsser. Lene Priem var kommet i kontakt med Jes på Brønshøj Loppetorv, hvor Jes købte en køn lille rød lergris af hende. – Til kaffen havde bestyrelsen sørget for ualmindelig flotte og velsmagende fromage-frugtkager.
Sparebøsser er et efterspurgt samlerobjekt og Jes fortalte, at han var begyndt at samle engang han kom forbi en forretning med diverse spændende udgaver, så fulgte der hurtigt flere til. Samlingen viste en stor variation: der var mange grise, sparebøsser af støbejern, glas og af træ. Der havde været opsparing til alverdens formål, efter hvilket bøsserne ofte blev udformet.
Sparegrisen var naturligvis rigt repræsenteret. (Har en gris tidligere mon betydet held og rigdom)? Ofte i uglaseret ler, cremefarvede grise med pletter i alle størrelser og glasgrise. Derudover havde banker og sparekasser sendt sparebøsser som reklame ud på markedet. Bikuben med en bamse som omfavner en bikube eller en Panda. Handelsbanken, senere Danske Bank, pingvinen med rødt halstørklæde. Irma havde sin sparebøsse med Irma-pigen og Rich`serstatningskaffe havde sin gule spare”dåse”. Nilfisk havde udgivet en sparebøsse formet som Nilfisk-støvsugeren. Hafnia havde en skøn høne på rede med kyllinger under sine vinger af fabrikation Kähler.
De morsomme farvelagte amerikanske støbejerns-sparebøsser fra 1880 med bevægelige dele, var interessante. F.eks. en elefant der kan løfte en mønt med sin snabel, en neger der fører sin hånd med mønten til munden og sluger den. Et Mester Jakel Teater, hvor politimanden får et gok med kniplen, når mønten falder ned i bøssen. De bliver åbnet med en skruetrækker, men er vanskelige at samle igen, så bevægemekanismen stadig virker
Et lille udvalg af Jes sparebøsser.
På forsiden af en køn metalbøsse fra 40-erne med legende børn kunne en mekanisme tælle, hvor mange penge der var i bøssen. Desuden var der ofte forsølvede sparebøsser som var beregnet til dåbsgaver. Der var kirkeindsamlingsbøsser, en matros med møntridsen i ryggen fundet i Frederikshavn, 2 huse fra Holland, en fundet i Hillerød og en i Prag og en gammeldags skraldebøtte. Rundetårn, en østrigsk sæterhytte, bilæggerovn fra Christiansfeld. Der var bøsser af træ, en fodbold, en kommode hvor man trak skuffen ud, lagde mønten i, når skuffen blev trukket ud igen, var mønten faldet ned i bunden som i en fælde. Endelig er der sparebøssen, som findes i ethvert hjem; den elskede røde postkasse, den blev fremstillet allerede i 1930.
Der var en del glassparebøsser, så man rigtig kunne se, hvor mange penge der lå indeni. Man skulle jo have fat i de sammensparede penge. Nemmest slå sparegrisen itu og smide skårene væk. Man har ofte siddet længe med en neglefil og lempet mønterne ud en for en. Metalsparebøsserne havde en skrue på bagsiden, de nyere havde en lås med nøgle, som forhåbentlig ikke blev væk.
De gamle antikke sparebøsser af ler med den smukke glasur i creme og brunt, formet som grise, lam, høns, køer, hunde, egern tiltrak sig stor opmærksomhed. En struds med et barn på ryggen, en flot stork, en fugl der kunne fløjte. Knold og Tot figurerne var også repræsenteret, sågar ridende på en gris. Disse ler-sparebøsser er i den meget dyre ende. De er fra ca. 1850 og koster omkring 1.000kr. og op til 2.500kr – 3.000kr.
Jes skulle have en gave for den flotte fremvisning og fortælling om sin samling: Og det var selvfølgelig en fin sparegris produceret på Bornholm. Vi blev i hvert fald klogere på de kønne og dengang vigtige sparebøsser, som gavnede ved at fremme spare iveren.
Merete havde 4 mindre kønne celluloid-dukker med. Et af medlemmerne havde søde bisquit snehvide figurer og sød Rosebud negerdukke. Et sødt mini tvillingedrenge par, hvor der på de strikkede trøjer stod N og J. Desuden var de små Gjøl-trolde repræsenteret. Der var en bamse og AM-dukke til salg.
