Vi var omkring 25, der var mødet op for at høre om emnet, og vi blev ikke skuffede.
Gerhard Ryding viste os nogle af sine mange gamle foto af alle mulige mennesker, der havde være hos fotografen omkring 1900. Nogle af billederne var meget ældre andre yngre, men fælles for dem, var alle de interessante detaljer, lige fra klædedragter, legetøj, interiør og baggrundstæpper i atelieret.
Gerhard var en god fortæller og vi havde en meget hyggelig aften.
Mange tak til Gerhard, som reddede os, da Kay Bojesen-manden meldte afbud.
Desværre var Tina forhindret i at deltage, så referatet er ikke så fyldigt, som hvis Tina havde skrevet det.
Lene Priem
Eksempler på nogle af Gerhards dejlige fotografier.
Overskriften hedder nok finurlige ting, men hovedemnet blev Jyttes (Trines mor) excellente foredrag om stramajpuder. Og hvem kunne tænke sig at ”stramajpude” som gennem årene havde fået et lidt slidt image, kunne være så interessant. Jytte var taget helt fra Ribe hertil og havde tilrettelagt et glimrende fremvisningsprogram, styret af Lene Priem. Der var et væld af puder, samt to kurve fyldt med nålepuder, små og store, nogle i halvkugleform i de livligste farver og mønstre.
Jyttes første ”fund” (1962) var en lille barnestøvle i smukke farver og mønster. Den var ”flot”, sagde et af hendes børn. Derefter fandt Jytte puder i genbrugsforretninger og på markeder, nysgerrigheden var vakt. Bag disse broderier gemmer sig en spændende kultur.
Men hvem var kunstnerne bag mønstrene? De første var afbildninger af Thorvaldsens populære reliefbilleder, Englen: ”Dagen og Natten”, motiver fra Grækenland i hvid/grå farver, gerne på blå baggrund, derefter så vi dejlige gengivelser af puder syet efter mønstre fra Pompeji, hvor der rundt om centermotivet var lagt vægt på enkle border. Den røde smukke bundfarve gik ofte igen. Mange motiver til mønstre blev hentet fra mosaikgulvene i Pompeji. Herfra stammede også mange motiver af amoriner, der rider på delfiner. Mange af mønstrene blev fremstillet i Tyskland (Alsace), hvor firmaet DMC producerede både de blanke garner og mønstre bl.a. efter Thorvaldsens relieffer. Firmaet udgav hefter, som man med held stadig kan finde i genbrug forretninger.
Trines mor Jytte.
Andre kunstnere, Constantin Hansen og Bindesbøll, der tog på dannelsesrejse til Italien, kopierede mosaikker fra gulve i kirkerne. I nogle mønstre er virkningen 3-dimensioneret. Der var mange kunstværker, som var inspireret af de arabiske lande omkring Middelhavet så som ”palmetter”, palmebladlignende blade indgik som hjørner i pude-motiver. Puderne blev hovedsageligt syet i uldgarn. Mønstre og garn blev solgt i boder, bl.a. af Constantin Hansens og Th. Bindesbølls døtre. Det var en god forretning. Th. Bindesbøll blev inspireret af japanske mønstre, som var meget moderne i sine gentagne motiver. Joachim Skovgaard gav motiver til skærme foran pejsen, ofte af dyr. Senere forenkledes motiverne, en flot pude var en hvid ræv på sort og brun baggrund . Også Gitz Johansen havde tegnet dejlige puder.
Forretningen blev senere overtaget af Clara Wæver. Senere kom også Rosenstand. De ville højne ”smagen” på håndarbejder og gjorde korsstingssyning med DMC garn meget populær med de helt skønne grøftekantsblomster, fugle i træer i troværdige farver. De frembragte også mønstre til selskabstasker mm. Wiinblads muntre farver blev også kopieret til puder i amagergarn, som stråler mere.
Englænderen William Morris skabte helt enestående mønstre med indflettede dyr og blomster i planter. Han var inspireret af Jugendstilen. Jytte havde et eksemplar med af netop denne kunstner, papegøjer I harmoniske f arver. Nu er stramajpuderne igen efterspurgte, nemlig på den måde, at de bliver klippet i mindre stykker og sat sammen med moderne stoffer til puder. Det er ofte en overraskelse at sprætte en gammel pude op, fyldet kan bestå af lige fra hø til stof af gamle sommerkjoler. Foredraget inspirerede os og vi får travlt med at finde vores hefter med broderier og mønstre frem.
Et lille udvalg af de smukke stramaj puder.
Finurlige ting
Hvad har vi i vores gemmer? Det kunne flere fortælle om. Per lagde for med bl.a. en dekorativ plastikfigur, reklame for Hellerup Is, sjove væskefyldte trylle-glas og en mystisk kamel til flydende indhold.
Lene havde et lille snapsebæger som højst sandsynligt stammer fra skibet ifølge inskription ”Wilhelm D. Grosse”. Det var den første oceanliner der havde 4 skorstene. Skibet blev bygget i Stettin 1897. I 1998 var det det hurtigste skib over Atlanten og fik tildelt ”Det Blå bånd” . I 1900 udbrød der en voldsom brand hvor mange omkom. Det blev indsat i 1. Verdenskrig hvor det blev sænket i august 1914 af den britiske krydser HMS Highflyer.
Ulla havde to detailserede søde mini-støbejernsbamser, en der kunne løfte armen fra en honningkrukke og en der sjippede. De var købt i London i en eksklusiv butik, hvor man kun blev lukket ind enkeltvis. En bjørn på en lille vogn. Gamle træfigurer af to damer. Miniatyre saks og nøddeknækker fra 1920. Et yndigt vaseformet nåleetui drejet ud i koral. En af de første tegneserier klistret på papir, højst sandsynlig et Neuruppin tryk.
Per med Annettes hørerør.
Annette havde en morsom, ret stor høretragt der virkede, blev der forsikret om. En yndig lille ramme med et digt, omgivet af utrolig kunstfærdigt hårblomsterkunst. En omhyggelig formet snedkerlim- krukke med låg. Specialunderkop til sukkerknald. En pibekravepresser, som skrues fast på et bord.
Allan havde fine nordskandinaviske trææg, der kunne skrues fra hinanden og sættes sammen til hver to æggebægre, de var fra 1913. Et æggebæger med to hønsehoveder, men til gengæld kun et ben hver. Kønne porcelænshønseæg som snydeæg, også et dueæg som er mere sjældne. En fin porcelæns anordning med plads til et æg i midten og i begge sider et hundehoved til salt og peber. ”Running legs” æggebæger. Æggebæger med billede af den abdicerede Kong Edward og Mrs. Simpson. Den Permanentes Dybdal fugleæggebæger. God pibeholder i træ, formet som gravhund med glasøjne. En lille bibel kun 4×3 cm.
Allan og et par af hans finurlige figurer.
Gerhard havde samlet lerfigurer fra Spøg & Skæmt-forretninger, der kunne ryge når man tændte en lille tryllestav som cigaret. Den blev demonstreret og kunne ved antænding skabe røgringe.
Gerhard og hans små røgmænd.
Igen et meget festligt møde. Tak til Jytte for at komme helt fra Ribe og alle der havde taget ting med.
Trods frost og sne kom mange til mødet i Snurretoppen. Jes Nielsen havde taget mange skønne sparebøsser fra sin 10årige samling (450 stk.) med til aftenens foredrag. Både flyglet og borde var helt fyldt med et alsidigt udvalg af sparebøsser. Lene Priem var kommet i kontakt med Jes på Brønshøj Loppetorv, hvor Jes købte en køn lille rød lergris af hende. – Til kaffen havde bestyrelsen sørget for ualmindelig flotte og velsmagende fromage-frugtkager.
Sparebøsser er et efterspurgt samlerobjekt og Jes fortalte, at han var begyndt at samle engang han kom forbi en forretning med diverse spændende udgaver, så fulgte der hurtigt flere til. Samlingen viste en stor variation: der var mange grise, sparebøsser af støbejern, glas og af træ. Der havde været opsparing til alverdens formål, efter hvilket bøsserne ofte blev udformet.
Sparegrisen var naturligvis rigt repræsenteret. (Har en gris tidligere mon betydet held og rigdom)? Ofte i uglaseret ler, cremefarvede grise med pletter i alle størrelser og glasgrise. Derudover havde banker og sparekasser sendt sparebøsser som reklame ud på markedet. Bikuben med en bamse som omfavner en bikube eller en Panda. Handelsbanken, senere Danske Bank, pingvinen med rødt halstørklæde. Irma havde sin sparebøsse med Irma-pigen og Rich`serstatningskaffe havde sin gule spare”dåse”. Nilfisk havde udgivet en sparebøsse formet som Nilfisk-støvsugeren. Hafnia havde en skøn høne på rede med kyllinger under sine vinger af fabrikation Kähler.
De morsomme farvelagte amerikanske støbejerns-sparebøsser fra 1880 med bevægelige dele, var interessante. F.eks. en elefant der kan løfte en mønt med sin snabel, en neger der fører sin hånd med mønten til munden og sluger den. Et Mester Jakel Teater, hvor politimanden får et gok med kniplen, når mønten falder ned i bøssen. De bliver åbnet med en skruetrækker, men er vanskelige at samle igen, så bevægemekanismen stadig virker
Et lille udvalg af Jes sparebøsser.
På forsiden af en køn metalbøsse fra 40-erne med legende børn kunne en mekanisme tælle, hvor mange penge der var i bøssen. Desuden var der ofte forsølvede sparebøsser som var beregnet til dåbsgaver. Der var kirkeindsamlingsbøsser, en matros med møntridsen i ryggen fundet i Frederikshavn, 2 huse fra Holland, en fundet i Hillerød og en i Prag og en gammeldags skraldebøtte. Rundetårn, en østrigsk sæterhytte, bilæggerovn fra Christiansfeld. Der var bøsser af træ, en fodbold, en kommode hvor man trak skuffen ud, lagde mønten i, når skuffen blev trukket ud igen, var mønten faldet ned i bunden som i en fælde. Endelig er der sparebøssen, som findes i ethvert hjem; den elskede røde postkasse, den blev fremstillet allerede i 1930.
Der var en del glassparebøsser, så man rigtig kunne se, hvor mange penge der lå indeni. Man skulle jo have fat i de sammensparede penge. Nemmest slå sparegrisen itu og smide skårene væk. Man har ofte siddet længe med en neglefil og lempet mønterne ud en for en. Metalsparebøsserne havde en skrue på bagsiden, de nyere havde en lås med nøgle, som forhåbentlig ikke blev væk.
De gamle antikke sparebøsser af ler med den smukke glasur i creme og brunt, formet som grise, lam, høns, køer, hunde, egern tiltrak sig stor opmærksomhed. En struds med et barn på ryggen, en flot stork, en fugl der kunne fløjte. Knold og Tot figurerne var også repræsenteret, sågar ridende på en gris. Disse ler-sparebøsser er i den meget dyre ende. De er fra ca. 1850 og koster omkring 1.000kr. og op til 2.500kr – 3.000kr.
Jes skulle have en gave for den flotte fremvisning og fortælling om sin samling: Og det var selvfølgelig en fin sparegris produceret på Bornholm. Vi blev i hvert fald klogere på de kønne og dengang vigtige sparebøsser, som gavnede ved at fremme spare iveren.
