
Det er lykkedes mig at overtale Bjørn – min bedre halvdel – til at komme og fortælle lidt om noget af sit gode trælegetøj. En meget stor del af det stammer fra det danske firma Hanse og derfor vil Bjørn tage udgangspunkt i dette firma når han fortæller, men undervejs vil andre firmaer også lige blive nævnt – hvorfor – ja det bliver I klogere på i løbet af fortællingen.
Han medbringer selvfølgelig også nogen af de skønne ting og af gode grunde er de fleste fra drengenes verden, men det gør dem absolut ikke mindre interessante. Flere af emnerne fører sig frem ved at være ret dekorative og vi nyder begge synet af dem i hjemmet.

Så har du lyst til at blive klogere på noget af det danske trælegetøj – mest fra firmaet Hanse så duk op til mødet, hæld kaffen eller teen op og hør hvad Bjørn har at fortælle og vise.
I skrivende stund arbejder han på også at kunne vise materiale på skærmen.
Medbring meget gerne Jeres egne ting fra Hanse.
På gensyn!
Trine