Vi blev præsenteret for et meget flot og spændende video foredrag om trælegetøj, især fra det jyske firma Hanse. Bjørn og Trine havde fyldt flyglet med dekorative sporvogne, tog og biler samt lidt dukkestuemøbler af træ. I 1940’erne var trælegetøj det børn legede meget med. Der var dygtige snedkere som kreerede smukt forarbejdede modeller, heriblandt især Hanse. Det var tydeligt, hvorfor Bjørn havde kastet sin interesse på netop Hanse, designet, bemalingen i flotte farver samt bearbejdningen hævede modellerne til et højt niveau. Hanse-logoet pyntede på siden af mange af de udstillede genstande.
Foredraget blev ledsaget af visning af fotos på storskærmen, Bjørn behersker jo det tekniske 😉 Foredraget begyndte fortællingen om snedkermester Holger Hansen fra Tranbjerg (ved Århus) der oprindeligt fremstillede kufferter som sad bag på Ford Biler, men under krakket 1929 gik bilsalget også i danmark ned og han måtte finde på noget nyt. Fra1932 gik han i gang med at skabe trælegetøj fra snedker værkstedet i Tranbjerg
For at forklare hvor Bjørn havde sin interesse for bl.a sporvogne osv fra, fortalte han at som barn læste hans mor til pædagog på Frøbel Seminariet og hans far var billedhugger under uddannelse på det kongelige kunstakademi Charlottenborg, og da datiden jo ikke tilbød hverken løn under uddannelse eller SU-støtte, så søgte Bjørns far ind til Kjøbenhavns Sporveje som vognstyrer på nattjeneste for at styrke økonomien i det lille hjem, og det er derfra Bjørn har sin viden om sporvogne. Ydermere er Bjørn opvokset mellem Valby station og Toftegårds Plads så interessen fra barnsben var naturligvis sporvogne, tog og busser, og kærligheden faldt på modeller af disse fra netop firmaet Hanse.
Der var flere modeller af sporvogne, som Hanse havde ladet sig inspirere af til legetøj. I København fik sporvognene deres energi fra luftledninger via en lang stang på taget ( en strømaftager). I Århus kørte man med en pantograf på taget og strømaftageren hos Odense Sporvej var noget midt imellem.
Der var foto af Nørrebro Remise med de forskellige københavnske sporvognsmodeller opstillet på række efter årstal – alle linie 2.
Der blev også vist billeder af modeller fra Skjoldnæsholm Sporvejsmuseum.
Den sidste danskbyggede sporvogn, i folkemunde kaldet “Dukke Lise”, blev bygget hovedsageligt af stål og aluminium på sporvejenes hovedværksted sidst i 40´erne, der var jo masser af aluminium tilgængeligt efter krigen hvor den blev bygget. Modellen var for dyr og derfor stoppede produktionen efter kun 8 stk, den havde bl.a. problemer med sine bremser i dens levetid. Den kørte stort set kun på linie 2 i København. Men netop på grund af styk antallet i den virkelige verden blev netop den model faktisk til en sjældenhed at finde som legetøj- også hos Hanse. Bjørn er ejer af en af dem.
Nogle af de tidlige sporvogne kørte uden døre så chaufføren fik kolde hænder, nogle havde træsæder. Mange fra klubben havde kørt dagligt på de forskellige linier og havde genkendelsens glæde og snakken gik da også livligt da Bjørn viste et fint fotos på storskærmen af liniernes numre og med navnene på start og slutstationen. Det var sjovt!
Et Hanse damplokomotiv var et gedigent stk. håndværk og gik rundt i salen mens Bjørn ivrigt fortalte om dets historie, om tankerne bag det og firmaets ønsker om at kunne eksportere træ modellen mv.
Desuden var der et rødt lokomotiv, det var model af et svensk bygget diesel lokomotiv og forsynet med en amerikansk GE motor (kendt som MYeren), det var den model der i det virkelige liv for alvor tog dampen ud af danske lokomotiver. Hanse havde stor succes med den model. Men Hanse lavede også en ikke så udbredt model af det købehavnske “brune” S-tog der også var flot. Billederne var på skærmen akkompagneret af fine samtids plakater. Bjørn bemærkede at det egentligt var underligt at en lille jysk trælegetøjs fabrikant lavede sporvogne, S-tog, NESA trolley busser for det var jo nærmest udelukkende til københavnske børn?
Modellerne var ret store og tunge og gedigne, men der findes også en mindre serie, hvor man især kunne se det pertentlige håndværk på de modeller hvor man kunne løfte taget af.
Ved en billedsammenligning med Lego modellerne kunne man tydelig se forskel på Hanses bedre design og udførsel. Bjørn fortalte at Odense Jernbanemuseum er et godt sted at se modeller fra flere producenter. Nogle blev eksporteret til udlandet, så kunne togbanens logo på siden af vognene blot ændres.
Hanse havde produceret forskellige busser bl.a. den oprindelige røde NESA Trolleybus som senere, da ruten blev underlagt Kjøbenhavns Sporveje, blev malet gule. Efter få år derefter blev de elektriske busser dog taget ud af drift…. dengang vidste de ikke hvilke kræfter der i dag i 2023 er i gang for igen at få gang i de elektriske køretøjer. Kendt er også diverse Hanse lastbiler, en med grøn aftagelig stof presenning, som Bjørn stolt viste frem, nok mere sjælden mens både Shell- BP og Esso Benzinbiler, ambulancer, brandbiler og traktorer er kendte modeller. Bjørn havde også medtaget en morsom sporvogn dekoreret på siderne med reklamer, bl.a. koen Karoline og SAS, af en tidligere ejer.
I konkurrence med bl.a. Lundby m.fl producerede Hanse også dukkehuse med tilhørende møbler, cowboy træ-forter, garager, bondegårde mm.helt op i 1970’erne. Der blev også produceret et konstruktions-byggesæt. Træpinde med huller til skruer og møtrikker (rød/blå) i plast, kaldet HanseTec. Pudsigt nok var de fuldstændigt kompatible med et byggesæt der hed BiloFix som oprindeligt var ejet af Lego, i alt fald viste Bjørn samme konstruktionstegninger under begge navne.
Bjørn har ikke kunnet finde belæg for hvornår Hanse reelt stoppede med at eksistere. Firmaet blev overtaget af en søn og en datter, og i 1973 flyttede Hanse fra Tranbjerg til Brabrand og der “fortoner” firmaet sig ud. Vi ved fra reklameblokkene i bl.a Anders And bladene, legetøjsbrochurene etc, at de kørte reklamer for deres trælegetøj så sent som i 1979, men herefter blev der tavst omkring firmaet der trods alt har glædet store og små med deres dejlige produkter i 40-50 år.
Til slut blev der vist lidt fængselslegetøj, som kunne være af forskellig kvalitet. Der var også ganske små sporvogne i Bjørns samling både af tin (mærket Pilot) og træ med nøjagtig bemaling.
Som ekstra overraskelse til slut, havde Bjørn fremskaffet en flot animeret film om Legos start fra et lille snedkerværksted der netop solgte trælegetøj, til fabrikant med salg af plastikklodser som Lego er i dag. Historien om Ole Kirk der var ved at gå fallit flere gange, mistede sin kone, men det lykkedes ved hans ihærdighed og pligt til at forsørge sine 4 drenge, hele tiden at finde videre til næste succes. Hans søn Godtfred var en god arvtager og nu 3. generation. Systemlegen har ført Lego til tops.
Bjørn røbede ved denne lejlighed også at han i mange år leverede lydsiden til masser af Legofilm samt lydkulisser til bl.a diverse Legolande rundt om i verden fra hans eget lydstudie.
Ulla fortalte en fin historie om hendes og barnebarnets besøg hos familien Kirk, fordi Ulla havde noget af Legos eftersøgte ældre trælegetøj til salg. Siden har Ullas familie haft legobyggeri som hobby, både efter egen fantasi og efter købte modeller med instruktionstegninger.
Det var en meget flot forevisning med gode fotos af egen samling, af plakater og fra museer og dejligt foredrag. Vi fik en klar forståelse af godt dansk design. En kæmpe tak til Bjørn og Trine.
Lene D. havde sørget for skønt valnøddebrød og kaffe.
Tina
6