Kirsten havde medbragt flotte halvdukker i porcelæn og bisquit i størrelsen fra 3cm til 15cm. Kirsten kan lide samlinger, og ved et tilfælde var hun begyndt at samle på halvdukker. De fleste er købt i Danmark men også i Sverige. En bog om emnet er snart på trapperne.
Halvdukker har været på mode siden 1908 og blev produceret i Tyskland og Frankrig op til 2. Verdenskrig. De findes i porcelæn og bisquit i meget forskellig kvalitet. Man havde simpelthen skåret underdelen fra modedukker og nu blev de brugt til at pynte utallige genstande som udgjorde nederdelen. I foden var der som regel 4 huller, eller en vulst. Dukken fik så en flot nederdel ved at blive syet fast på toppen af tehætter, nålepuder, på låget af æsker, på kager, ægge varmere, bordkost m.v. Nogle som beholdere til pudder med spejl, og nogle som syæske, med plads til synåle og fingerbøl og målebånd under skørtet. Nogle Dressel og Kister havde en meget smal talje, de var gode til at snøre en omfangsrig nederdel omkring.
Det var noget nyt med de yndefulde halvdukker, i starten formet efter 1700 tallets rokokkodamer i porcelæn, som regel med fin frisure, gavmild halsudskæring og i hænderne en vifte eller rose. Efter 1. Verdenskrig blev det de smarte 20-piger og biedermeier der blev populære.
De kendteste mærker er Dressel & Kister og Goebel. Mange bisquitdukker havde paryk af hår. Nogle havde bevægelige arme. Guldbemaling gjorde dukkerne dyrere, da det krævede en ekstra brænding. Efter 1. Verdenskrig blev det mere tuttenuttede populært, hollandske piger med kyse, søde børn og især 20piger. På de fineste eksemplarer stod firmanavnet på skulderdelen, ellers fik de blot et 4-5 cifret tal. Det blev populært selv at sy nederdele til dem. Nogle havde løse ben som blev syet fast på skørterne.
En kendt figur blev Pirette, Pjerrots kvindelige sidestykke. Ofte blev et maleri, f.eks. af Vermehren efterlignet. Asta Nielsen, samt chokoladepigen, som holder en bakke med 2 kopper og en kande, blev meget kendt efter at et amerikansk firma benyttede hende til reklame. Figur med bakke og porcelæn blev især brugt til tehætter. Der var også produktion af heldukker, hvor benene indgik i porcelænsdelen, oftest i mindre størrelser, med en vulst, så nålepuden kunne snøres fast.
Der blev desuden produceret kønne, letpåklædte, elegante porcelænspiger i halvudfordrende stillinger og badedukker (Beigneuses), ofte liggende på låget af en lille dåse. De blev rigtig populære som pynt på herrernes skrivebord.
Kirsten havde medbragt bitte små porcelænsdukker 1½ cm, som blev kaldt grøddukker, fordi de blev gemt i grøden, så børn spiste til de fandt den. De kunne også være indbagt i kager. Desuden var der sofadukker, snowbabies og Heubachs figurer til at sidde på klaveret. En hel modedukke vakte særlig opmærksomhed med typiske sortomkransede skælmske øjne, perlekæde og spejl.
Lene D. havde en spændende samling af smukke halvdukker, bl.a. Jenny Lind dukken, og en halvdukke som top på en nipsenålepude var meget dekorativ. En mandehalvdukke havde 2 huller over hinanden, det øverste hul til arme.
Det er en stor fornøjelse at høre Kirstens altid interessante fortælling. De mange medbragte genstande vækker beundring og gør foredraget ekstra oplysende. Vi glæder os til bogens udgivelse.
Tina