Det var et specielt emne og mange medlemmer var nysgerrige efter at finde ud af hvad emnet drejede sig om. Det viste sig at Birte Marie og Birte og havde spændende ting at fortælle om negerverdenen, og bordet var fyldt med de sødeste og sjoveste negerfigurer i alle afskygninger. Lige fra negerdukker i flere størrelser. Saltbøsser, nålepude hvor kurven, der blev båret på hovedet, var dekoreret med nipsenåle som frugtkurv. Små Kling negere, festlige kagefigurer. En neger-Kew Pie dukke. Et helt orkester. En neger-julemand. Gulliwog kludedukken. Birte Marie kommenterede de mange fantastiske ting medlemmerne havde medbragt som stod på reolerne. Som lille så man aldrig en neger på Frederiksberg. Der er mange børnesange med omtale af negerbørn, ”Elefantens Vuggevise”, ”I niggerland bananen gror”, hvor ordvalget siden er blevet ændret. Desuden bøger som vi kender, ”Lille sorte Sambo”, ”Sambo og Tvillingerne”, ”Rasmus Struds” af Clevin samt tegneserier, Tin Tin og andre muntre hæfter. Ikke mindst påklædningsdukken Sorte Marie, samt sprællemænd.
Det var almindeligt at de farvede dukker var produceret over samme form som de hvide dukker, (Rosebud, nogle med kruset hår) men af de mindre porcelænsdukker og figurer var der også mange med negroide træk. Allerede modedukker (1875) kunne være farvede.
Skulle man nu være politisk korrekt og ikke bruge ordet ”neger”? Vi blev helt enige om at vores genstandes oprindelse mestendels var fra omkring 1900 til 1970, så vi holder fast i ordet Neger. Men andre steder, f.eks i Sverige fjernedes ordet 2003. Pippi Langstrømpes far var ikke Negerkonge fra 2015. Et Museum flyttede alle genstande (f.eks. negersparebøsse) ind i et separat rum. I Holland fjernede man ordet fra forklaringerne til gamle malerier med negere.
Birte fortalte at hun havde fået mange af de søde negerfigurer af sin far, som rejste meget. I Danmark var de ikke helt så nemme at få fat på. Specielt var de blevet produceret i lande som Holland, Belgien og Frankrig og England der havde mange kolonier. Mange hvide børn havde en sort ”Nanny”. Den mest kendte danske neger var nok Victor Cornelins der som barn (7år 1905) ankom til Danmark i et skoleprojekt fra de Vestindiske Øer blev udstillet i TIVOLI, men som voksen fik sit virke som en meget afholdt musiklærer og viceskoleinspektør i Nakskov.
Værre var det med reklamer for Pears sæbe, der kunne vaske et lille negerbarn hvidt, som Liva havde fundet frem. Dove creme der gør hvidere. Desværre stadig et ønske for mange.
Olav kunne fremvise en skøn glad dansende neger der slog på tromme, tegnet af Per, som nu prydede en restaurant. Ulla Havde et billedhæfte om ”Den lille Nisse Rejste”, hvor alle folkeslag var afbilledet efter typer. Desuden havde flere medbragt ældre kaffedåser med negerprofiler.
Anne havde en række charmerende og dygtigt udførte dukker i brun tæt velour, fremstillet af den kendte engelske fabrikant Norah Wellings. (f. 1893-1975). Det var alle mulige etniske dukker med meget detaljerede ansigter og meget smukt forarbejdet tøj. Nogle kunne minde som Lensi-Dukkerne men Norah Wellings havde glasøjne, hvilket var en vanskelig kunst. Hendes fabrik fik anerkendelse for at være den fabrik med de bedste forhold i England. Lene havde medbragt flotte farvede Barbie-dukker, desuden en farvet Dams Trold.
Vi takker foredragsholderne for det omhyggelige og inspirerende foredrag. Og Helle for de dejlige kager
Tina