Generalforsamling 17. maj 2018

Der var mødt 18 medlemmer op til Generalforsamlingen. Lene Priems barnebarn, 9-årige Alma indviede os i squishies. En æske var fyldt med skumgummifigurer formet som lagkager, iskager, jordbær, banan, som kunne trykkes helt flade uformelige og folde sig langsomt ud igen. De kunne bl.a. bruges til afstresning. Alma fortalte os at hun fik mange (70,- til 150,- kr.) forærende af sin farmor, og nogle var endda dygtigt selvfremstillet af hende selv.

Lenes barnebarn Alma.

Trine havde medbragt spændende nye kombinations-sæt, som var gode til at aktivere børn. Som supplement til generalforsamlingen var aftenens lopper udvidet.

Trine.

Generalforsamling:  Alan blev valgt til dirigent. Trine aflagde en kort beretning af den forgangne sæsons gode og inspirerende aftener. Det blev pointeret at møderne ofte forløb så godt, fordi så mange medlemmer var gode og inspirerende fortællere. Sæsonen var: Medlemmernes egen aften. Auktion. Julekrybber v. Kirsten Johannesen og Merete Grosham.  Julemøde.  Negerting v. Birthe Marie Christoffersen og Birte Hansen.  Nipsenåle v. Bodil Vejlund. Ting som betød noget for dig i din barndom.  Påskeæg, påskeharer og gækkebrev. Generalforsamling.

Regnskab: Trine forklarede årsregnskabet for perioden 1.05.17 – 30.04.18. Indtægter er faldet lidt, da medlemsantal var faldet og overskud fra auktion var blevet mindre end sidste år, hvor der var nogle flotte donationer, som gik til høje priser. Overskud for året, bl.a. fordi der ikke havde været eksterne foredragsholdere, blev på 1.105,-kr. Foreningens formue pr. 30.4.2017 er 23.600,-kr. Britta er revisor. – Ingen indkomne forslag.

Det blev kort diskuteret om kaffepenge på kr. 10 skulle undlades. Der var flertal for at beholde tilskuddet.

Der skulle findes en ny formand. To meldte sig, Anne Friis og Merete Grosham. Merete fik flest stemmer og er dermed den nye formand. Helle H. Rosted, næstformand, fortsætter. Trine Nylander, kasserer, fortsætter. Lene Priem Pedersen, redaktør (siden 1988) fortsætter. Vi er jo glade for vores spændende medlemsblad. Lene Darlie Petersen, suppleant, fortsætter. Linda Frost, suppleant revisor, fortsætter.

Eventuelt: – Auktioner: Der kom forslag om at stramme op på auktionerne. De gav kun lidt indtjening og aftenerne trak ofte ud i unødig længde. Måske kunne problemet løses ved at sælge emner til ikke over 500,-kr. Tage en hurtigere beslutning, ja eller nej til mindstepris (og ikke nogen faldbydning bagefter for nærmest at give ingenting for et emne). De fleste emner går ud og faktisk giver kun donationer en gevinst af betydning. Vigtigt er det også for et flydende forløb af aftenen, at sælger sætter et realistisk (dvs. lavt) beløb på deres emner. Enige om at Anne var en god auktionarius og at det altid var en aften medlemmerne ser frem til. Ulla havde et forslag om at man som ved loppemarkeder, hver kunne sælge fra sit bord.

Lene Priem opfordrede til at komme med gode emner for vinterens program. Kommende sæson blev kort ridset op: Egen aften. – Kinderæg (formanden for Kinderægforeningen: Ole Sørensen).  – Auktion. – Julemøde, snefigurer. – Biler (Oluf). – Käthe Kruse/Nora Wellings (Anne Friis). – Dåser. – Antikke miniaturer.

Aftenens traktement.

Der var købt ind til et virkelig forfriskende traktement meloner, jordbær og små muffins. Tak for en god sæson.

Tina

En tanke om “Generalforsamling 17. maj 2018”

  1. Tak for referatet. En ting forstår jeg ikke med hensyn til auktionerne: Tidligere var det da meget ildeset, at de ting, der ikke blev solgt på auktionen, ganske åbent efter auktionen blev handlet til “næsten ingenting” eller “til en lavere pris” – ikke særlig kammeratligt. Men det får så være, hvad det være vil. Det er for øvribgt overalt i grupper og på andre auktuoner enormt svært at sælge effekter. Priserne er bare faldet…. Derfor er uideen med ikke at sætte ting på auktion til over 500 kr. super…. Hjertelige hilsner fra det sønderjyske fr aen, der desværre ikke kunne være med på Generalforsamlingen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.